Five more years…

Oversigtskort fra The Daily Telegraph.
Oversigtskort fra The Daily Telegraph.

Det er mange år siden jeg har boet i Storbritannien, men jeg følger stadig bedre med i britisk politik end jeg gør i f.eks. fransk eller spansk politik. Dengang i forrige århundrede tilbragte jeg tre år under de 18 års konservativt styre, og det var tydeligt hvordan afviklingen af det sociale sikkerhedsnet og regeringens begunstigelse af de rigeste skabte nogle voldsomme sociale skævheder og en ubehagelig mentalitetsændring som Storbritannien stadig slås med. Det var vel også dengang for 25 år siden at tankerne om skotsk selvstændighed for alvor begyndte at få en renæssance. Jeg kunne selv vende tilbage til Danmark så jeg havde mit på det tørre.

Og så kom gårsdagens valgresultat. Det er trist og ærgerligt at de britiske konservative får fem år mere;  allerede på fem år har Cameron-regeringen skabt endnu større sociale skævheder og fattigdom. De mange food banks er et trist bevis på at det er gået sådan.