Slam-poesiens vugge

Plakat fra National Poetry Slam 2014 i USA:
Plakat fra National Poetry Slam 2014 i USA:

I de seneste knap 6 år har jeg beskæftiget mig med poetry slam med lidt varierende held. Jeg har mødt nogle fantastiske performere / forfattere og desværre også set en hel del, der måske ikke var så fantastiske igen. På lørdag skal jeg optræde i Aarhus, denne gang ikke som del af en konkurrence men “kun” med fremførelse af egne tekster.

Det er rigtig interessant at se hvordan denne genre, der låner fra både digtoplæsning, stand-up og hiphop uden at være nogen af delene, begyndte. Poetry slam så dagens lys i USA midt i 1980’erne, nærmere bestemt i Chicago hvor Marc Kelly Smith tog initiativet til noget der med tiden har bredt sig til alle verdensdele (jeg er ikke bekendt med at der skulle være poetry slam i Antarktis, men det skulle være tilfældet!). Traditionerne er meget forskellige verden over, også inden for ét land. Jeg var ved selvsyn opdaget at det, der giver point i Aalborg ikke nødvendigvis er så populært i Aarhus eller omvendt. En aarhusianer har fortalt mig at han synes at aalborgensisk poetry slam er mere kontant, mens en aalborgenser til gengæld har betroet mig at han synes at aarhusiansk poetry slam er arty-farty.

Den amerikanske poetry slam-tradition kan være både kontant og arty-farty og en hel masse andet. Poetry slam fra USA er særdeles veldokumenteret på YouTube, og der er en hel masse gode eksempler derude der viser alt hvad amerikanerne kan. National Poetry Slam i USA er (i modsætning til hvad vi ser i Danmark og en del andre lande) holdmesterskaber hvor hold på 3 deltagere dyster mod hinanden. Fra 1998 til 2007 har der også været individuelle konkurrencer, men de er nu afskaffet. Som en modreaktion er der siden opstået en National Underground Poetry Individual Competition.

Her er et TED-foredrag med Marc K. Smith, der fortæller om genrens fødsel. Man opdager at hans mål var at være med til at forandre verden og bruge ordets magt til at være med til at gøre op med undertrykkelse (Smith er socialist) og at han ikke ser poetry slam så meget som en fortsættelse af beat-poesi og hiphop, men som en fortsættelse som folkemusikscenen i USA fra 1950’erne og 1960’erne.