De usynlige kvinder på film

samba

I dag så jeg den franske film Samba. Uden at røbe alt for meget er det en film om en hvid fransk kvinde fra middelklassen der er sygemeldt med stress og arbejder som frivillig på et center for indvandrere og asylansøgere, og en sort afrikansk mand som er ufaglært arbejder og uden lovlig opholdstilladelse i Frankrig. De to begynder langsomt at forelske sig i hinanden.

Filmen er ikke mislykket, men den er heller ikke på niveau med De urørlige, der har samme instruktørduo (Olivier Nakache og Éric Toledano) og samme hovedrolleindehaver, nemlig Omar Sy – og ligesom Samba fortæller historien om et møde på tværs af samfundsklasse og etnicitet. Men der er én ting ved Samba, som jeg egentlig godt kan lide og som danske filmanmeldere ikke har hæftet sig ved. Den kvindelige hovedperson er en enlig, tydeligt midaldrende kvinde (spillet af Charlotte Gainsbourg, der er 44) og dermed også nogle år ældre end den mandlige hovedperson, og det bliver ikke problematiseret.

Der er masser af film, hvor den mandlige hovedperson har en romance med en tydeligt yngre kvinde, men det modsatte ser man desværre sjældent. Årsagerne hertil er mange, men det faktum at de fleste filminstruktører stadig er mænd spiller klart ind. Man hører også nogle gange den påstand at midaldrende mennesker begynder at bliver “usynlige” i nogle sammenhænge og at især midaldrende (heteroseksuelle) kvinder bliver usynlige for (heteroseksuelle) mænds blik. Det er heldigvis ikke tilfældet i Samba og på denne måde er filmen faktisk vellykket.