Velkommen, Mr. Chance

beingthere2

Det er muligvis pinligt at skulle indrømme dette, men der er faktisk ikke ret mange filmkomedier som jeg synes er rigtig morsomme. Nogle af de morsomste film, jeg kender, er film hvor humoren er underspillet. Meget højt på min liste er Velkommen, Mr. Chance fra 1979 (som på engelsk hed Being There),  beretningen om en særdeles enfoldig og småtbegavet (engelsk?) gartner ved navn Chauncey der er ansat hos en gammel mand i Washington D.C. Chauncey har al sin viden fra dårlige amerikansk tv-programmer. Da den gamle mand dør er Chauncey pludselig overladt til sig selv og ender med at blive beundret af politikere og elsket af kvinder. Alle tager de Chaunceys almindeligheder om at passe haven og se fjernsyn for at være indsigtsfulde visdomsord. Ligheden med nuværende og fordums guruer, profeter og mirakelmagere er ikke tilfældig (hvem sagde Deepak Chopra?). Der er en tilsyneladende hårfin grænse mellem det dybe og det trivielle. Eller også er det bare verden, der vil bedrages.

Her er en af de mange kostelige scener i filmen. Det er særligt bemærkelsesværdigt at Peter Sellers leverer en så gennemført og underspillet præstation. I alt for mange af hans andre film overspiller han så det ofte ikke er til at holde ud (synes jeg), men her holder han sig helt tilbage. Instruktøren er Hal Ashby, der også var manden bag den lige så vellykkede Harold og Maude. Der kommer stadig gode film fra USA, men der er alligevel noget særligt ved amerikanske film fra 1970’erne i årtiet inden pangfarverne og den tilstræbte teknologiserende æstetik satte ind.

Jeg har på det seneste prøvet at finde filmen på dvd (og hermed er det så afsløret at jeg stadig ikke har Netflix eller lignende), men foreløbig uden held. Til gengæld kan den købes på iTunes for 79 kr, så måske ender jeg med at downloade den dér.

(Visited 194 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar