Langsomt!

Jeg har altid været berygtet for at spise hurtigt. Alt for hurtigt. Alle, der kender mig, ender med at bemærke det på et tidspunkt. Giv mig 5 minutter, og jeg kan bortskaffe en stor portion (plantebaseret) mad. Til gengæld har jeg så en fætter – jeg ved at han nu ved hvem jeg tænker på! – der i hvert fald som barn og ung spiste ekstremt langsomt. Hvorfor jeg spiser så foruroligende hurtigt, ved jeg ikke. Det må være en vane, jeg har grundlagt tidligt, og den er svær at slippe af med. Kun når jeg bliver distraheret på behagelig vis af dem, jeg er sammen med, sætter jeg tempoet ned. I de tilfælde kan jeg endog komme til at minde om min fætter.

Jeg har altid lovet andre, at jeg ville prøve at spise langsommere og mere velovervejet. Men har jeg så holdt det? Nix. Mindfulness er sådan en god idé, men den er samtidig også svær at praktiskere godt. Her er et klip med den ikke helt ukendte serbiske kunstner Marina Abramović (som i øvrigt selv er vegetar), der demonstrerer tre simple øvelser i at gøre hverdagsting ekstremt langsomt. Formodentlig vil jeg ikke bruge Abramović Method selv, når jeg spiser, men fascinerende er det nu alligevel.

En helt anden tanke, jeg fik mens jeg så denne video, er baseret på ren misundelse: Bare jeg også kunne se så godt ud, når jeg selv blev 68. For så gammel er hun faktisk.