Skal man tale med dem?

Daniel Carlsen fra Danskernes Parti sammen med Giorgos Epitideios, der er Europaparlamentsmedlem for Gyldent Daggry. Bemærk dette partis logo, der meget tilfældigt er tæt på at ligne et hagekors.
Daniel Carlsen fra Danskernes Parti sammen med Giorgos Epitideios, der er Europaparlamentsmedlem for Gyldent Daggry. Bemærk dette partis logo, der meget tilfældigt er tæt på at ligne et hagekors.

Jeg har endnu aldrig været til Folkemøde på Bornholm, og jeg kommer heller ikke af sted i år. Denne gang deltager der flere stærkt højreorienterede personer, og det gør mig bestemt ikke mere opsat på at deltage. Den homofobiske “ytringsfrihedsforkæmper” Geert Wilders, der vil have forbudt Koranen, er inviteret af Trykkefrihedsselskabet. Det kryptonazistiske Danskernes Parti afholder et arrangement som har deltagelse af bl.a. en repræsentant for det lige så kryptonazistiske Gyldent Daggry fra Grækenland og en fransk fascist.

Hvad skal man dog gøre? Hvis man møder op til et sådant møde, ender man med at legitimere de ekstreme holdninger. Hvis man ikke møder op, får repræsentanterne for de ekstreme holdninger frit spil. Hvad skal man så gøre? Jeg har ikke noget godt svar. Senest har Özlem Cekic sagt ja til at deltage ved det arrangement, Danskernes Parti laver. Det har mødt en del kritik. Samtidig ved vi dog også at Cekic er blevet kendt for at invitere dem, der kritiserer hende i hårde og ubehagelige vendinger, på kaffe og kage. Hun begrunder sin beslutning om at deltage hos Danskernes Parti således:

Derfor har jeg den holdning, at deres holdninger og had mod muslimer og jøder ikke skal stå uimodsagt. De har inviteret mig, og jeg har sagt ja, fordi det er vigtigt, at hadholdninger bliver sagt imod…

Måske leverer Özlem Cekic faktisk selv svaret på hvad man skal gøre: At politikerne skal tale imod hadske holdninger. Men det behøver man imidlertid ikke at mødes med repræsentanter for hadet for at gøre, og man skal ikke begrænse sig til nogle bestemte, udvalgte dage i juni. Desværre er der ikke så mange politikere, der uden for en folkemøde-sammenhæng bruger tid og kræfter på at imødegå den intolerance, der er så meget af i dag. Der er en masse ikke-racisme i dag, men alt for lidt antiracisme.

(Visited 355 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar