Et tapet fra det ydre rum?

 

Fra artiklen Is bacteriophage φX174 DNA a message from an extraterrestrial intelligence? af Hiromitsu Yokoo og Tairo Oshima
Fra artiklen Is bacteriophage φX174 DNA a message from an extraterrestrial intelligence? af
Hiromitsu Yokoo og Tairo Oshima

En af de mest underlige ideer, jeg er stødt på inden for seriøs forskning, dukker op i artiklen  Is bacteriophage phi X174 DNA a message from an extraterrestrial intelligence fra 1979. På det tidspunkt var der japanske mikrobiologer, der i ramme alvor troede at DNA-sekvensen fra en bakteriofag (en bestemt slags “bakteriespisende” virus) måske kunne indeholde et budskab fra en ekstraterrestrial civilisation.

Mankan bruge sammensatte tal med præcis to primfaktorer, dvs. naturlige tal på formen pq, hvor p[/math] og [latex]q er primtal, til at kode heltallige koordinater. På denne måde ville man kunne repræsentere information om et billede som en følge af naturlige tal. At primtalsfaktorisering så formodentlig er beregningsmæssigt træls er en anden snak. Dette var 1979, kompleksitetsteori var stadig forholdsvis ung og RSA-kryptosystemet var endnu kun to år gammelt. De to japanere, Hiromitsu Yokoo og Tairo Oshima, undersøgte så om DNA-sekvensen for bakteriofag φX174 DNA (eller rettere de overlappende codon’er i den) rummede denne slags information. Mere præcist gav de sig til at finde de steder, hvor der var overlappende codon’er hvis indeks var sammensatte tal med præcis to primfaktorer. Og herefter prøvede de at finde ud af om denne information mon kunne bruges til at læse billedinformation ud fra den videre DNA-sekvens. Det kunne de så ikke.

Abstract for artiklen lyder sådan:

The possibility that biological material may serve as a medium of extraterrestrial communication is discussed and DNA from bacteriophage phi X174 is investigated to determine whether such a message could be derived from it. It is speculated that advanced civilizations could manipulate viral or bacterial DNA so that its base sequence would carry a coded message in addition to specifying compounds necessary for survival and send a microorganism containing the message to a planet with conditions similar to those of the sending planet, where the microorganism would replicate. Two dimensional pictures were drawn of an overlapping gene section of phi X174 DNA using bases represented by four colors, and by digital systems according to chemical nature (purine or pyrimidine) or base pair. No significant patterns have been observed and other means of constructing pictorial arrays with other phage DNAs are planned.

Tre sådanne sammensatte tal er ikke ligefrem et langt budskab, og som resumeet ovenfor tydeligt indikerer, lykkedes det ikke at finde et mønster. Jeg kan ikke påstå at det undrer mig. Hvis en ekstraterrestrial civilisation var kvik nok til at kunne indsætte information i en DNA-sekvens, ville jeg også formode at den kendte til evolution og derfor ville vide at den uomgængelige konsekvens af evolution er at DNA-sekvensens information efterhånden vil ændre sig som generationerne går.  En DNA-sekvens placeret i en frit tilgængelig organisme er derfor et dårligt sted at gemme på evige budskaber!

Men hvorfor lige denne bakteriofag? Kun fordi den tilbage i 1979 var den eneste organisme hvis DNA-sekvens man havde fuldstændigt kendskab til. Dette tyder helt klart på at vi har at gøre med et eksempel på at man søger efter sammenhænge, der hvor man synes de skal være. På denne måde ligner det pareidolia, som er det psykologiske fænomen at vi kan “se ansigter” i et tilfældigt mønster i tapetet eller se en sky, der ligner Grønland. Selv om tapetet er fremstillet ved en veldefineret proces, er “ansigtet” i tapetet ikke til stede, og selv om skyer har bestemte strukturer, er det ikke det grønlandske turistbureau, der gør opmærksom på sig selv på denne måde.

 

(Visited 51 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar