Nytten af at tænke på døden

doedenogmoderen
Døden og moderen. Detalje af skulptur af Niels Hansen Jacobsen. Foto: Statens museum for kunst.

Mit sammenstød med en bil i tirsdags har fået mig til at tænke på min egen forgængelighed. Var jeg kørt 2 sekunder tidligere, kunne jeg sikkert ikke sidde her og skrive dette (med venstre hånd). Jeg ville være havnet under bilens hjul. Var jeg derimod kørt 2 sekunder senere, var jeg ikke blevet ramt af bilen, og det var blevet endnu en hverdag på arbejde. Helst ville jeg have haft, at det var gået sådan, men min nuværende tilstand er kun en lille krusning på en stor overflade. Jeg kender og har kendt folk, der ikke var så heldige som jeg har været.

Hjælper det at vi tænker på at vi skal dø? Nogle mennesker bliver tilsyneladende mere kyniske af det. Andre udviser større empati. i månederne efter terrorangrebene i USA i september 2001 oplevede man begge reaktioner.

Vi kan ikke undgå at tænke på at vi alle skal dø engang, men det må ikke blive en lammende tanke. Nogle vil sige at vi er nødt til det. I stoisk filosofi anbefaler man negativ visualisering, dvs. at man skal forestille sig at man mister sine kære. Da vil man bedre kunne forstå de faktiske hændelser, man kommer ud for i hverdagen. Denne tanke har fået fornyet interesse efter at der er opstået fornyet interesse for stoicisme. I USA er der nogle steder “dødssaloner” og “dødscafeer”, hvor man kan mødes med andre for at tale om sin egen dødelighed.

Der er en spændende lang artikel i The Atlantic om dette at vi skal forholde os til døden. Læs den.

(Visited 78 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar