Livet efter magten og afmagten

cautH272 - step down

For et par år siden skrev jeg om hvad magten gør ved magthavernes måde at se sig selv og verden på.

I denne weekend er der en artikel i Information med interviews med nogle af de politikere, der ved dette valg forlader Folketinget. Flere af dem virker desillusionerede – socialdemokraten John Dyrby Paulsen er tydeligt skuffet over at han aldrig blev minister – men mest opsigtsvækkende er det at læse hvad Eyvind Vesselbo fra Venstre udtaler:

Og jeg tror, at jeg vil få større indflydelse uden for end inden for Christiansborg. Desuden synes jeg, at der er opstået en tendens til, at man bruger de svageste som syndebukke i den politiske debat. Og hvis man vil hjælpe nogle af dem, råber alle ’finansiering’ – hvor skal pengene komme fra. Der er ingen, der råber ’finansiering’, når vi skal købe 12 kampfly til milliarder af kroner.

Hvis Vesselbo havde sagt dette i sin storhedstid, var han blevet persona non grata i sit populære parti. Og samtidig med at han hævder at han var glad for sine år i Folketinget, er det påfaldende at han nu mener at han vil kunne få større indflydelse uden for politik! Lidt senere får  han endda sagt at topstyring er blevet langt mere udbredt.

Det er også tankevækkende at læse hans udgangsreplik.

– Kommer du tilbage?

»Nej. Jeg vil være en fri mand nu og kunne udtale mig frit. Så jeg vil ikke tilbage i osteklokken, hvor man bliver styret af andre. Jeg har været glad for at være i Folketinget, men jeg kommer ikke tilbage.«

Nogle tidligere politikere virker tydeligt lettede over at kunne slippe magten. Flere præsidenter har helt ændret status og udtrykt langt mere markante holdninger efter de gik af. Jimmy Carter og Mikhail Gorbatjov er tydelige eksempler. Andre, som f.eks. Tony Blair (der vel nærmest så sig selv som USAs vicepræsident) har ikke haft tilsvarende anfægtelser.

Min helt subjektive fornemmelse er derudover at især Vesselbo, men også flere af de andre interviewede, reagerer på det triste faktum at der i de fleste partier i Folketinget ikke er et egentligt internt demokrati og en begrænset ytringsfrihed, selv om de samme partier udtaler at de går ind for demokrati og ytringsfrihed.

(Visited 33 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar