Kategorier
Blog Menneskerettighederne

Den almindelige valgret?

  

I dag er det præcis 100 år siden kvinder og mennesker med psykisk sygdom og tjenestefolk fik valgret i Danmark. Indtil da var det kun omkring 15 procent af den voksne befolkning i Danmark, der havde stemmeret. Danmark blev den 5. juni 1915 meget mindre udemokratisk. Ved næste grundlovsændring i 1953 fik også indsatte i fængsler og økonomiske insolvente stemmeret. Men der var også derefter en gruppe af voksne danskere, der ikke var garanteret stemmeret, og det var danskere på såkaldt fattighjælp. Først i 1961 fik de stemmeret. I 1962 blev begrebet “fattighjælp” afskaffet, men grundloven af 1953 rummer paragraf 29 der siger 

“Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.”

Denne paragraf gælder stadig og der er derfor man af og til kan høre danske politikere (især ungdomspolitikere og nye folketingskandidater) fra højreorienterede partier at borgere på overførselsindkomst skal miste stemmeretten. Retfærdigvis skal der dog siges at disse politikerspirer altid bliver undsagt af deres partiledere.

Og så var der også de danske kvinder der var gift med udenlandske statsborgere bosat i Danmark. Frem til 1925 mistede danske kvinder automatisk deres statsborgerskab, hvis de giftede sig med udenlandske mænd der ikke var danske statsborgere, mens udenlandske kvinder som giftede sig med danske mænd automatisk fik dansk statsborgerskab!
Så ideen med almindelig valgret er kun kommer gradvist også i Danmark. Det er på høje tid at få skrevet menneskerettighederne ind i den danske grundlov.

(Visited 145 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

En kommentar til “Den almindelige valgret?”

[…] Der har i Danmark været en lang tradition for at mindrebemidlede  mennesker ikke havde fulde borgerrettigheder. Efter grundloven i 1849 fik alle ret til fattighjælp, men modtagere af fattighjælp havde ikke stemmeret, og de måtte ikke gifte sig. Der var en nidkær kontrol af hvad fattige mennesker foretog sig, og havde man ikke nogen bolig, skulle man bo på fattiggården. Med socialreformen i 1930 blev dette gradvist ændret, men først i 1961 blev de sidste indskrænkninger i borgerrettigheder fjernet, og først i 1962 forsvandt begrebet fattighjælp helt fra dansk lovgivning. Det har jeg tidligere skrevet om her. […]

Skriv et svar