Koldt og varmt med Tori Amos

  

Her til aften var min hustru og jeg til koncert med Tori Amos på Egeskov på Fyn. Min hustru har hele hendes bagkatalog, men vi har ikke været til koncert med Tori Amos siden Roskilde-festivalen i 1998. Jeg må med skam indrømme at jeg ikke selv kender Tori Amos’ værk så godt igen. Som mange andre har jeg haft en tendens til at tænke på hende som “den lille Kate Bush” (jeg så som bekendt den rigtige Kate Bush i London sidste år), men det er ikke helt retfærdigt over for nogen af de to damer.

Af uvisse grunde havde min hustru og jeg overbevist hinanden om at dette ville blive en lun sommeraften og havde klædt os derefter, men nej. Det var en skyfri lørdag aften i den smukke gamle slotshave, men der var rent ud sagt pissekoldt. Rundt omkring sad publikum på de hvide havestole og frøs, godt gemt væk under tæpper. Nogle fik nok og gik hjem (noget af en drastisk beslutning når man tænker på billetprisen!), men vi blev. Vi frøs os igennem ellers udmærkede udgaver af bl.a. “Silent All These Years” og en meget Amos’k udgave af Kate Bush-klassikeren “Running Up That Hill”. Det var svært rigtigt at nyde musikken og Tori Amos’ lidenskabelige og virtuose brug af flygel og synthesizer (ofte samtidig, skrævende hen over en vippende klaverstol).. Havde det ikke været for det tæppe vi lånte af et yngre par (tak til dem!) tør jeg ikke tænke på hvordan der var gået.

Men halvvejs inde i koncerten gav Tori Amos en coverversion af “I Feel Love” (der har pophistoriens enkleste tekst), og dette uptemponummer fik publikum op af havestolene og op tæt på scenen, hvor der var læ og kropsvarme. Sidste halvdel af koncerten helt oppe ved scenen var en anderledes god og varm oplevelse i mere end én forstand. Det var tydeligt at Tori Amos også nød denne forandring – jeg tror bestemt også at hun selv frøs. Og sådan blev det alligevel en god lørdag aften i den gamle slotshave.

(Visited 89 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar