Ocean Rain

Echo_y_The_Bunnymen-Ocean_Rain__1984_-Frontal_1024x1024

I dag fik jeg pludselig lyst til at høre Ocean Rain med Echo and the Bunnymen. I denne måned er det 31 år siden jeg anskaffede mig dét album. Da jeg første gang hørte “The Killing Moon” i radioen, vidste jeg at her var en plade jeg blev nødt til at have. Jeg har tidligere nævnt albummet en passant her på bloggen. Som jeg dengang antydede, var Ocean Rain lydsporet til Interrail-ferien 1984 og vel i det hele taget til det år. Højdepunkterne på albummet er “The Killing Moon” og den smukke ballade, der er titelnummeret og som runder albummet af, men der er ikke nogen numre, der falder igennem. Det er sjældent man kan sige den slags om et album. Ocean Rain er lyden af stor længsel og store, måske lidt tågede følelser sat i scene med Sturm und Drang.

Nogle syntes at Echo and the Bunnymen havde svigtet ved at gå efter en mindre rocket og pågående lyd end på de første tre albums – på mange af sangene kan man høre en 35 personer stor strygersektion! Men netop dét lydbillede er med til at gøre albummet til noget helt specielt, spørger man mig.

Echo and the Bunnymen fortsatte, men de lavede aldrig siden et album der var bare tilnærmelsesvis lige så godt. Da trommeslageren Pete de Freitas døde i en motorcykelulykke, var det begyndelsen til enden for bandet. De blev gendannet i 1990’erne, og jeg så dem dengang. Jeg var ikke imponeret. Dels var sangeren Ian McCulloch tydeligt beruset og pinlig, dels var de nye sange slet ikke på højde med det gamle materiale. Der var ganske enkelt gået hyggerock i kaninmændene.

Men da de var bedst – og det var de på Ocean Rain – var de uovertrufne. Her er “The Killing Moon”.

Et nummer, der ikke kom med på Ocean Rain, var b-siden  på “The Killing Moon”-singlen, “Angels and Devils”. Det nummer var jeg ret fascineret af. Men da jeg ville købe singlen, var den ikke til at få længere. Mange år senere fik jeg så fat i cd-genudgivelsen af Ocean Rain mens jeg var til en konference i San Francisco. Og på genudgivelsen var en masse bonusnumre, bl.a. “Angels and Devils” – som jeg først da opdagede var indspillet i San Francisco.

(Visited 41 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar