Kamæleonen i terrariet

chameleon 

En del af mine Facebook-venner  der er bosat i hovedstadsområdet har siden valgresultatet i går aftes udtalt sig negativt om “provinsen”, der nu er årsag til at Dansk Folkeparti er det næststørste parti i Folketinget.

Den slags stereotype og fordomsprægede opfattelser af borgere uden for hovedstadsområdet er lige så forkerte og forstemmende som de stereotype og fordomsprægede opfattelser, der trives i Dansk Folkeparti. Det er jo stadig mere end tre fjerdedele af befolkningen i provinsen, der ikke stemmer på Dansk Folkeparti.

Selvfølgelig er det særdeles bekymrende at mere end hver femte vælger aktivt støtter et politisk parti, der i høj grad er defineret af reaktionær nationalisme. Det har konsekvenser for den politik, der bliver ført over for bestemte grupper i befolkningen. F.eks. bliver det næppe nemmere at være asylansøger i Danmark. Der er også den ikke glemte idé hos DF om atter at gøre det lovligt for forældre at slå deres børn og ideen hos DF og alle de andre højrepartier om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år. Så det bliver heller ikke sjovere at være barn.

Men hvad gør man så? Netop nu er der mange afmægtige mennesker i Danmark. Den eneste udvej er for mig at se at vi prøver at forstå hvad der tiltrækker andre til Dansk Folkeparti. Ikke for at levere en kopivare, men for at tale til vælgerne og flytte diskussionen væk fra den dagsorden, DF lige nu hævder er vigtig og over på det, vi andre ved er vigtigt.

Dansk Folkeparti er nemlig som populistisk parti eksperter i opportunisme; de antager i meget høj grad synspunkter uden for det, der er deres nationalistiske hovedinteresse, for at kunne fremme hovedinteressen. Derfor kan de i f.eks. 2011 stemme for forringelser af dagpengene og 4 år senere sige det modsatte. På grund af mange vælgeres korte hukommelse kan de slippe af sted med det. At prøve at lave alliancer med DF er som at købe en kamæleon, fordi den passer så godt i farve til væggen bag terrariet. Der kommer uvægerligt en dag, hvor farverne ikke passer så godt mere, og det er omsonst at male væggen i kamæleonens farve!

Den norske forfatter Magnus Marsdal lavede for nogle år siden en undersøgelse af hvad der tiltrækker norske vælgere til det norske Fremskrittsparti og han siger

“Pension, efterløn, velfærd, omfordeling, der må man ikke have samme politik som de borgerlige. Det er tid til tydelighed, ikke kompromiser og midtsøgning,” siger Magnus Marsdal. Han mener dog ikke, at venstrefløjen skal ændre sin værdipolitiske linje:

“Venstrefløjen skal ikke rykke sig en millimeter på værdipolitiske spørgsmål om indvandring, køn og seksualitet. Når venstrepartier rykker til højre på de spørgsmål, rykker højrepartierne endnu længere. Afstanden mellem venstrefløjen og arbejderklassen rykker sig ikke, men det gør hele det værdipolitiske spektrum. De arbejderstemmer, som højrepopulisterne har været inde og hente bag socialdemokraternes frontlinje, er værdipolitisk reaktionære, men de går ikke så højt op i homo-ægteskaber, asyl og ligestilling, hvis venstrefløjen er klar på de krav, der samler bredt i arbejderklassen: krav om arbejdermagt og økonomisk omfordeling fra top til bund. For her er de markedsliberalistiske højrepopulister ikke arbejdernes ven – det er de bare gode til at skjule,”

(Visited 471 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar