Det har taget en krig

Den nye Venstre-regering starter med at ville nedlægge den kommission, der undersøger grundlaget for den danske deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan. Planen var at Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller skulle afhøres af kommissionen til november, men det bliver nu ikke til noget. Nogle politiske beslutninger bliver truffet for at beskytte beslutningstagere og deres venner, men i dette tilfælde formelig skriger det mod himlen af at være tilfældet.

I november sidste år kunne man til gengæld læse dette:

Hvis blå blok vinder det kommende folketingsvalg, vil Venstre have en fuldstændig undersøgelse af Danmarks krigsdeltagelse fra 1998 og frem, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Til gengæld sagde det dengang populære parti også dengang at man ville lukke Irak- og Afghanistan-kommissionen. Hvordan begge disse synspunkter kan forsvares på én og samme tid, ved jeg stadig ikke. Den bedst mulighed for at undgå selv at blive beskyldt for løftebrud er tilsyneladende at man modsiger sig selv bevidst.

Min fornemmelse er dog også at der også er en sammenhæng med Venstres ønske om at forlænge det nuværende danske militære engagement i Irak – der blev indledt af den socialdemokratisk/radikale regering, der nedsatte Irak- og Afghanistan-kommissionen.

(Visited 53 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar