Den Anden i politik

Barack Obama hugs composite

I kølvandet på resultatet af folketingsvalget er der kommet en del forsimplede analyser af hvorfor danske vælgere stemmer som de gør. Nogle siger nu at de, der stemmer på f.eks. Dansk Folkeparti ikke udviser empati, mens “vi andre” der kritiserer dem gerne vil udvise empati. Det er i det store og hele en uklog og, vil jeg hævde, helt uempatisk tolkning. Jeg kender selv ikke helt få sympatiske mennesker, som i politisk sammenhæng er stærkt højreorienterede. Og samtidig har jeg svært ved at forstå deres holdninger til f.eks. arbejdsløse og etniske minoritet og til miljøspørgsmål. USAs præsident er på ikke helt få billeder i stand til at kramme amerikanske borgere, der har været udsat for stor sorg, og det ser ud som om han mener det som han står der. Samtidig fører præsidenten og hans regering en politik, der bl.a. lader droner dræbe tilfældige mennesker rundt om i verden.

Nøglen til at forstå dette er måske Karsten Lauritzen, nykåret skatteminister. Jeg husker hans bemærkning, da han i denne måned sammen med tre andre folketingskandidater var på Egholm for at tage et “første spadestik” til en Egholm-motorvej. Det måtte da være rigtig træls at bo på Egholm og vide at der skulle komme en motorvej hvor man boede, sagde han til mig. Men det var nu engang bedst med den motorvej, tilføjede han.

En artikel fra The Guardian fra 2013 har en del interessante fakta om empatiens historie. Selve ordet empati er faktisk kun lidt over 100 år gammelt; det dukker op første gang på engelsk i 1909 hele to steder, nemlig hos den amerikanske psykolog Edward B Titchener og i en tekst oversat til engelsk fra tysk. På tysk er ordet Einfühling – på dansk ville vi bruge ordet indføling.

Dette at kunne leve sig ind i andres følelser er ikke i sig selv noget godt. Psykopater kan være særdeles dygtige til at læse andre menneskers følelser, men de viser ikke omsorg; alt hvad de gør udspringer af rendyrket selvinteresse. Og en anden negativ menneskelig egenskab er skadefryd, der på tysk hedder Schadenfreude – og på det ellers så ordrige sprog engelsk faktisk ikke har sit eget ord, men er henvist til at låne fra tysk! Når man udviser skadefryd lever man sig ind i Den Andens følelse af ubehag og frydes derved.

Derfor er empati i virkeligheden kun en del af historien, og det er uheldigt at kritisere politiske modstandere for at være uempatiske. Karsten Lauritzens udtalelse på Egholm viser nemlig at han i et vist omfang har indføling, men at der er andre aspekter, han prioriterer højere end omsorg for Egholms beboere og miljøet.

Det er snarere mere passende at betone forskelle i etisk udgangspunkt hvis man skal kunne forstå og kritisere det, man i første ombæring vil forfalde til blot at kalde “uempatisk”. At man som venstreorienteret lægger vægt på nogle bestemte etiske aspekter som omsorg og lighed, mens man som højreorienteret  i højere grad prioriterer andre etiske aspekter som f.eks. loyalitet, handlefrihed for individet og umiddelbar nytteværdi (at “det skal kunne betale sig”). Dette at kunne forstå Den Andens etiske udgangspunkt er i sig selv en form for empati.