Flygtninge og brøkpensionister

148643131-flygtninge

Regeringen er nu klar med en såkaldt “asylaftale”. Den indebærer at nytilkomne flygtninge og familiesammenførte personer, der har været i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år, vil få en såkaldt integrationsydelse på SU-niveau. Man vil desuden indføre en såkaldt sprogbonus på 1.500 kroner om måneden, som udløses, hvis man består danskprøven på niveau 2.

Den officielle begrundelse er at det skal gøres mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark og at “sprogbonus” skal fungere som incitament for flygtninge til at lære dansk.

En undersøgelse foretaget af TV2 blandt syriske flygtninge og offentliggjort på selve valgdagen afslørede imidlertid at det kun var i 13 af 200 tilfælde de månedlige velfærdsydelser som var afgørende for flygtningens valg af Danmark. I stedet var det faktorer som menneskerettigheder, uddannelse og netværk. Min egen anekdotiske erfaring fra samtaler med mennesker, der arbejder med flygtninge, er desuden at flygtninge meget gerne vil hurtigt i gang med at lære dansk. (Til gengæld har jeg kolleger, som jeg endnu aldrig har hørt tale dansk, men det er en anden snak.)

Det er svært for mig at se “asylaftalen” som andet end regeringens forsøg på at tækkes bestemte vælgergrupper (og Dansk Folkeparti) og på at gøre livet surt for flygtninge. Besparelsen er på 1 milliard kr. (det svarer omtrent til ét Joint Strike Fighter-kampfly ifølge de seneste vurderinger).

Noget helt andet er at denne lovgivning reelt er diskriminerende. I 2007 var Amnesty International en kampagne mod “starthjælpen” netop fordi der reelt var tale om diskrimination. Rapporten fra dengang er stadig sørgeligt aktuel. Dengang var det tydeligt at hele ideen skabte forvaltningsproblemer i kommunalt regi; jeg talte dengang med en daværende rådmand i Aalborg kommune som fortalte om alle de ting, man er nødt til at gøre i kommunalt regi for at kunne forhindre flygtninge på starthjælp i at miste deres eksistensgrundlag. Nu skal vi så åbenbart til at køre den lange, opslidende kampagne igen.

I bestræbelserne på at skabe et system, der ikke formelt diskriminerer, skabte den tidligere VC-regering en lovgivning der gjorde at man skulle have boet i Danmark i et bestemt antal år for at kunne oppebære fulde sociale ydelser. Hermed ville alle flygtninge blive ramt, og samtidig kunne danske statsborgere, der havde boet uden for Danmark i en årrække, også vende hjem til lavere sociale ydelser. Resultatet er de såkaldte “brøkpensionister”.  Dette princip vender tilbage i det nye lovforslag fra den nye V-regering – dog ikke for folkepensionens vedkommende. Hvorfor folkepensionen alligevel ikke er med, sådan som Venstre oprindelig havde ønsket, ved jeg ikke.  Det er dog vigtigt at understrege at der bestemt ikke er tale om et af de berygtede løftebrud, for som Inger Støjberg udtaler til Politiken:

– Ja, det ville vi jo så også rigtig gerne, men det er jo også sådan, at der skal være et flertal for det.

(Den slags bemærkninger synes jeg nu, jeg har hørt før, men muligvis fra andre.)

Det er ekstremt forstemmende at flygtninge nu igen skal gøres til kastebold for politikeres ambitioner om at fremstå tough on foreigners. Måske er det nu på tide at skabe et privat initiativ, der skal hjælpe alle dem der er fanget af de diskriminerende sociale ydelser, der nu igen er virkelighed. Det skal i så fald løbe indtil fattigdomsydelserne en dag igen er afskaffet. Ideen er hermed givet videre.

(Visited 130 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Flygtninge og brøkpensionister”

Skriv et svar