Nibe Festival 2015

Nibe-festivalen

Jeg fik aldrig taget mig sammen til at købe en billet til Roskilde-festivalen, før det blev for sent. Jeg kom ikke til Northside, fordi jeg fik et maveonde. Men i dag var jeg med familien på Nibe-festivalen. Årsagen var at min datter på 14 havde fået en endags-billet i fødselsdagsgave. Hun er nemlig en stor fan af Marina and The Diamonds, et britisk band der i lighed med så mange andre musiknavne reelt er identisk med vokalisten (jvf. Nine Inch Nails, Eels, Cold Specks og mange flere). Jeg kender ikke Marina og diamanterne så godt, men hun/de er i samme kategori af britisk pop som f.eks. Florence and The Machine (som reelt også mest er Florence), omend nok lidt mere europoppet.

Det var første gang i 15 år, jeg var til Nibe-festival; dengang var det min hustru og jeg der var der for en kort bemærkning for at høre Love Shop. Det er svært ikke at sammenligne med andre festivaler; Nibe-festivalen har først og fremmest et dansk musikprogram med nogle enkelte udenlandske indslag – og ikke et ondt ord om det. Men der er typisk kun en lille håndfuld navne, jeg har lyst til at høre, så der er ikke så meget, der trækker på dén måde. Til gengæld er festivalen smukt placeret i skoven, og der er mange flere aldersgrupper repræsenteret blandt publikum end på Roskilde. På Roskilde-festivalen kan man godt mærke at der er mange, der er blevet studenter – for 20 år siden var der også mange fra Norge og Sverige på Roskilde, men efter broen til Sverige kom er der paradoksalt nok ikke særlig mange fra udlandet mere. Her var det rart for en gangs skyld ikke at føle sig som Festivalens Ældste Gæst. Nibe er i det hele taget udpræget nordjysk, og på min korte dag så jeg da også universitetskolleger, studerende jeg har undervist for nylig og fhv. MF Per Clausen himself med hustru Susanne Flydtkjær.

Nibe-festivalens udvalg af mad og drikke er suverænt, hvis man gerne vil drikke sig fuld og spise burger til. Men det er så også dét. Det er forbløffende svært at købe en is, hvilket min hustru erfarede, og det er endnu mere besværligt (læs: uladsiggørligt) at finde noget at spise, hvis man er vegetar eller veganer.

Og nå ja: Var det så en god koncert med Marina and The Diamonds? Min datter kender alle deres sange, så for hende er det vel lidt som jeg har det når jeg oplever f.eks. The New Pornographers. Min forsigtige konklusion er denne: Marina og diamanterne er en velsmurt popmaskine der især kan dét der med uptempo-numre, Marina selv både synger godt og ser mere end almindelig godt ud, og trommeslageren i bandet er fra – Nibe.

(Bagefter gik vi ned for at høre Duné, men så kan jeg alligevel næsten bedre lide det rigtige Europe.)

I morgen skal jeg faktisk til Nibe-festival igen; denne gang sammen med min hustru – og vi skal høre Love Shop. Dét glæder vi os til. Historien gentager sig altså for så vidt, men Hilmer og Henrik er desværre ikke mere. Dem savner jeg.

(Visited 137 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar