En historie om nærområderne

Flygtningene på St. Louis ankommer til Antwerpen efter en måneds forgæves sørejse (Foto: Three Lions/Hulton Archive/Getty Images)
Flygtningene på St. Louis ankommer til Antwerpen efter en måneds forgæves sørejse (Foto: Three Lions/Hulton Archive/Getty Images)

Den 19. maj 1939 stod skibet St. Louis ud fra havnen i Hamburg med kurs mod Havana. Om bord var 937 passagerer, hvoraf de fleste var jøder – flertallet heraf var tyske.  Deres håb var at kunne undslippe det nazistiske regime og komme til USA. De fleste havde søgt visum til USA og ville kun opholde sig midlertidigt i Cuba.

Det, der nu følger er en tragisk historie (United States Holocaust Museum har en meget grundig gennemgang). Inden ankomsten til Cuba havde cubanske medier igangsat en hetz mod flygtningene fra Tyskland – aviserne sagde at de var kommunister, som ville destabilisere landet (dette var som bekendt 20 år før Fidel Castros magtovertagelse) – og ved ankomsten fik kun 28 af passagererne på St. Louis indrejsetilladelse til Cuba. Herefter forsøgte St. Louis at sejle til USA og nåede så tæt på Miami, at man fra skibet kunne se byens lys. Men USA havde en kvote på hvor mange der kunne indvandre fra Tyskland og Østrig, og denne var brugt op. Der var økonomisk krise i USA, og et stort flertal i befolkningen var på grund af arbejdsløsheden modstandere af øget indvandring. Forsøg på appeller til USAs præsident fra flygtningene på St. Louis blev ikke besvaret. Til sidst måtte St. Louis vende tilbage til Europa. 288 af passagererne fik asyl i Storbritannien, Nederlandene tog imod 181, Belgium tog imod 214 og atter 224 fik midlertidigt ophold i Frankrig. De 288 mennesker, der kom til Storbritannien, overlevede alle 2. verdenskrig på nær én, der døde under et tysk luftangreb. 532 andre blev forfulgt af nazisterne, da de tre andre lande blev invaderet. 254 af dem døde i Holocaust.

Flere andre skibe prøvede at undslippe Europa med flygtninge på denne tid;  Flandre fra Frankrig havde 104 passagerer med, mens det britiske Orduña havde 72 passagerer ombord. Ingen fik indrejsetilladelse til Cuba; Flandre måtte vende tilbage til Frankrig, mens de fleste af de 72 flygtninge om bord på Orduña efter en længere skibsrejse rundt til havne i Latinamerika omsider kunne få indrejse i den amerikansk kontrollerede zone ved Panama-kanalen.

Der var tale om flygtninge, der havde råd til at betale en dyr rejse, og de var kun en lille procentdel af de mange der kunne tænkes at ville flygte på daværende tidspunkt. De kom fra et land, der var fjendtligt indstillet over for modtagerlandet, og de flygtede ikke til nærmeste naboland men tværtimod langt fra nærområderne. Der var stor politisk modstand imod at tage imod dem, og nogle politikere henviste til modtagerlandets økonomiske situation og forpligtelse over for egne borgere. Gjorde USA det rigtige ved at afvise passagererne fra St Louis?