En magisk aften med Rhiannon Giddens

2015-07-07 21.33.08

Her til aften har jeg været i Rigets Centrum, hvor Rhiannon Giddens gav koncert som del af Copenhagen Jazz Festival. Det er egentlig ret underligt at netop hun dukker op i dén sammenhæng, for Rhiannon Giddens’ musik har ikke noget med jazz at gøre – hvis man skal sætte en stilbetegnelse på hende, er det helt klart country/folk. Hun er en central skikkelse i det afro-amerikanske bluegrass-ensemble Carolina Chocolate Drops fra North Carolina. Og så har hun tidligere i år udsendt Tomorrow Is My Turn,  produceret af T-Bone Burnett. Dét album er en klar kandidat til at være årets albumudgivelse og jeg har tidligere skrevet om det her.

Det var en intet mindre end fantastisk koncert! Rhiannon Giddens er en usædvanligt dygtig og sjælfuld vokalist og tillige særdeles habil på violin og banjo. Og så er hun forresten også en meget smuk kvinde.

Med sig havde hun hele Carolina Chocolate Drops i skikkelse af de tre multiinstrumentalister Hubby Jenkins, Malcolm Parson og Rowan Corbett plus en rytmesektion: kontrabas og trommer. Koncerten startede med “Spanish Mary”, der er et nummer på The New Basement Tapes (hvor Giddens, Elvis Costello, Marcus Mumford m.fl. har sat musik til gamle tekster af Bob Dylan), og derefter fik vi de fleste numre fra Tomorrow Is My Turn og traditionelle numre tillige fra Carolina Chocolate Drops’ repertoire. Koncerten var en rundtur i alle de genrer, der udgør den amerikanske folketone: country, bluegrass, gospel, blues, appalachisk folkemusik og også med et besøg i den keltiske musiktradition, der også er en af kilderne til amerikansk musik (der var en sang på skotsk gælisk!) men uden at koncerten på noget tidspunkt at miste retningen. Der blev hoppet og danset og pjattet – Rhiannon Giddens er endnu en barfods-sangerinde – og det hele var samtidig tight og swingede som ind i himlen. De meget simple bones, der bare er to stykker træ, man slår mod hinanden og dermed er en slags amerikanske kastagnetter, blev grundigt rehabiliteret i aften. Det samme gælder den båndløse banjo (!), som jeg ikke anede fandtes.

Bagefter fik jeg hilst kort på Rhiannon Giddens (hun er godt nok sød) og fik nævnt at jeg af en kollega med rumænsk baggrund har fået at vide at sangen “Waterboy”, som vi også fik her til aften, faktisk minder om en rumænsk folkesang. Sangen er skrevet af Jacques Wolf, der var født i Rumænien. Dét vidste hun selvfølgelig godt.  At “Waterboy” er beslægtet med en rumænsk folkesang vidste hun derimod ikke, men det gav hende lyst til at finde ud af mere om denne sang. Så dét! I merchandise-boden købte jeg en turplakat og opdagede at der faktisk også findes en cd, hvor hun synger opera. Så dét kan Rhiannon Giddens åbenbart også.

Da jeg gik fra koncertstedet stod Hubby Jenkins og Malcolm Parson udenfor og røg, og dem fik jeg selvfølgelig også takket. Forhåbentlig fik jeg dem overtalt til også at komme til Aalborg næste gang (det er nok for meget at håbe på at de når Nørresundby).

(Visited 84 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar