Folkeaktier?

folkeaktie

Jeg er en af de mange, der er vred over regeringens nye “integrationsydelse”, der halverer kontanthjælpen for flygtninge (og andre, der har været så uforsigtige at være væk fra Danmark i for lang tid) og indfører et optjeningsprincip for andre sociale ydelser. Denne politik er bevidst diskriminerende og der er intet forskningsmæssigt belæg for at den skulle kunne virke efter den erklærede hensigt.

Men ét er at kritisere, et andet er at hjælpe de mennesker, det går ud over. Hvis vi vil hjælpe flygtningene, er det ikke nok “bare” at kritisere. Når et flertal i Folketinget bevidst forringer levevilkårene for en gruppe menneske, der ikke har en selvstændig stemme i den politiske debat, må vi andre træde til. Men hvordan?

Jeg har tænkt videre over denne idé og håber at kunne få andre til være med til at yde flygtninge i Danmark en konkret hjælp i deres svære situation. Gad vide om vi kan skaffe kapital til et sådant legat bl.a. ved at sælge folkeaktier. Tanken skyldes ikke mig, men en dame fra Aarhus.

Ifølge Den danske ordbog er en folkeaktie en “aktie med lav pålydende værdi, typisk udstedt i et stort antal for at finansiere et foretagende med folkelig opbakning”. Der er blevet brugt folkeaktier for bl.a. at finansiere færgeforbindelser, et bibliotek i et tårn (se ovenfor) og for at forsvare Christiania. Vi må også kunne bruge ideen her.

Men enkelt er det ikke. Det ene store problem ved at lave et legat til mennesker, der bliver ofre for “integrationsydelsen” er at det er svært at kunne kompensere for den manglende kontanthjælp; Venstre-regeringen hævder at “integrationsydelsen” vil spare en milliard. Til sammenligning gav Danmarksindsamlingen den 31. januar i år “kun” lidt over 100 millioner i indtægt. En indsamling på crowdfunding- stedet IndieGogo til hjælp ved græsk gældssanering har indtil nu givet lige knap 2 millioner euro. Det er et stort beløb, men stadig kun en dråbe i det oprørske hav af gæld.

Det andet store problem er at en legat-ordning for de mennesker, der bliver ofre for “integrationsydelsen”, kræver en hel del administration. Og den slags er heller ikke gratis.

Alle disse overvejelser giver formodentlig også et konkret argument for at man ikke kan erstatte sociale ydelser med frivillige bidrag. Så på dén måde lærer vi noget af denne diskriminerende nedskæring.

Hvis nogen der læser dette har gode ideer til hvad man kan gøre for at hjælpe de flygtninge, der nu bliver ofre for “integrationsydelsen”, må I meget gerne skrive en kommentar her.