Noget om vandhaner og brugbarhed

   

  

  
 Nogle gange kan man lære noget om brugbarhed ad overraskende veje. Her er fire eksempler på vandhaner fra USA. Den øverste er fra et offentligt toilet og den voldte mig en del kvaler. Jeg drejede på det store håndtag, men der kom intet vand. En anden toiletgæst fortalte mig så at jeg skulle trykke ovenpå den flade del; håndtaget bruges til at regulere temperaturen. En variant heraf findes i Amtrak-togenes toiletter, hvor man skal trykke nedefra på selve hanens munding! Den anden hane afbildet her er fra brusekabinen i det hus hvor vi har boet til leje. Det store håndtag regulerer temperaturen, mens det lille greb regulerer vandtrykket. En smart idé, som det tog os alle tre lidt for lang tid at regne ud – og ingen af os er blevet glade for denne bruser. Tredje vandhane er fra samme badeværelse, men her har ingen af os haft problemer. Fjerde vandhane er fra toilettet på en restaurant, og også her var det helt ligetil for os at få vandet til at strømme som vi gerne ville have det. 

De to sidste principper er fuldstændig forskellige – men er begge vellykkede. De to første er snedige, men samtidig lige snedige nok. Vi kender begge slags designfilosofier fra styresystemernes verden, f.eks. i kontrasten mellem en iPhone med én knap og få bevægelser og lidt ældre udgaver af Android-telefoner med flere knapper.

Og så har jeg slet ikke nævnt den udbredte britiske variant uden blandingsbatteri, men med en kold hane og en varm hane. Hvis den minder om noget i software-verdenen, er det vel Unix og dets mulighed for at sammensætte større arbejdsgange af små programmer.

(Visited 100 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar