Malcolm X

Black Muslim leader Malcolm X arrives in New York at Kennedy Airport after a trip to the Middle East, May 22, 1964. (AP Photo/Pan American Airways)
Malcolm X lander i New York i Kennedy Airport den 22. maj 1964 efter sin rejse til Mellemøsten. (AP Photo/Pan American Airways)

En af denne sommerferies interessante læseoplevelser var The Autobiography of Malcolm X af Malcolm X og Alex Haley. Jeg købte bogen sidst jeg var i New York – men det var i 1992. Dengang var Spike Lees spillefilm om Malcolm X aktuel, og der var stort fokus på Malcolm X i USA. Filmen er baseret netop på denne biografi, og jeg havde lyst til at vide mere. Men bogen havnede på min hylde, da jeg kom hjem.

I år bestemte jeg mig så til omsider at få bogen læst, mens jeg var i USA og for første gang i 23 år skulle besøge New York. Og det lykkedes næsten – jeg læste bogen færdig i flyet på vej hjem og dagen efter jeg var hjemme igen. Nu undrer jeg mig over at jeg i så mange år kunne lade være med at læse bogen – den er nemlig særdeles interessant og velskrevet, ikke mindst takket være Alex Haleys store indsats med at lytte til Malcolm X og sammen med ham at få formuleret det, han havde på hjerte. Det sidste lange kapitel er skrevet af Alex Haley selv og fortæller om tilblivelsesprocessen og om Malcolm X’s sidste måneder. Alex Haley blev senere også kendt for sin bog Rødder, der sidst i 1970’erne blev til en meget populær tv-serie, der lagde gaderne øde også i Danmark.

Malcolm X er vel ikke så kendt i Danmark, som Martin Luther King var, og på nogle måder var de da også i lang tid modsætninger. Hvor King var uddannet præst og virkede som sådan, havde X en svær opvækst. Han blev født i 1925 i Nebraska, men boede flere steder i USA under sin opvækst. Noget, jeg ikke vidste, var i øvrigt at Malcolm X var rødhåret (hans morfar, som han aldrig mødte og som hans mor hadede, var hvid) – på nogle måder er denne for en afro-amerikaner usædvanlige hårfarve en ledetråd i beretningen og noget, som Malcolm igen og igen vender tilbage til.

Malcolms voldelige far, der var vækkelsesprædikant og agitator for Marcus Garveys særlige “tilbage til Afrika”-nationalisme, blev myrdet da Malcolm var en lille dreng, og senere blev moderen indlagt på et psykiatrisk hospital. Fra da af blev Malcolm og hans seks søskende bosat hos plejefamilier, og selv om han klarede sig rigtig godt i skolen, gik han tidligt ud af skolen. Hans klasselærer frarådede ham nemlig at studere jura – simpelthen fordi Malcolm var sort. “Sådan en som ham” skulle være glad for at blive håndværker, mente læreren. Af denne del af selvbiografien får man et skræmmende indblik i hvordan den strukturelle racisme og mere eller mindre officielle apartheid, som herskede i USA dengang, prægede hele den unge Malcolms liv.

I årene efter skolen gled Malcolm langsomt ind på en kriminel løbebane som indbrudstyv og pusher, og allerede inden han var 20 år gammel, var han meget langt ude. Han havnede i fængsel, men de 7 år han tilbragte her, ændrede ham. Hans søskende fik ham gjort interesseret i den nationalistiske sekt Nation of Islam, der forkyndte en særpræget afrocentrisk udgave af islam, og efterhånden brugte han al sin tid i fængslet på at læse alle de bøger, han kunne komme i nærheden af. Det var i denne periode, han bl.a. satte sig ind i den del af USAs historie, som er historien om de afrikanske slaver og den voldsomme udbytning og undertrykkelse af dem. Ude af fængslet blev Malcolm X efterhånden et ledende medlem af Nation of Islam og en stor retorisk begavelse, der efterhånden blev Nation of Islams ansigt i medierne. Men da Malcolm X opdagede at lederen Elijah Muhammad, som han ellers havde forgudet, viste sig at have flere børn uden for ægteskab med sine sekretærer, forlod han Nation of Islam.

Det var da, Malcolm X blev rigtig interessant – han bevægede sig i sine sidste leveår fra at have et meget stereotypt og uforsonligt syn på etniske forskelle og løsningsmodeller (Nation of Islam talte konsekvent om white devils og ville have et “afrikansk hjemland”, ikke integration) til at betone solidaritet og menneskerettigheder og til at se ulighederne i USA ikke som noget, der skyldtes “hvide djævle” der var født onde, men som forårsaget af samfundsforholdene og som noget, alle der ville det, kunne og burde bekæmpe sammen. De vigtige årsager til denne ændring var dels hans pilgrimsfærd til Mekka, hvor han for første gang mødte mainstream-islam og muslimer fra hele verden (herunder hvide muslimer!) og blev modtaget med stor venlighed, dels hans efterfølgende rundrejse i Afrika, hvor han overalt blev modtaget af afrikanske ledere som en respekteret statsmand. Især denne sidste del af bogen er meget gribende og man aner hvordan han på nogle måder nærmer sig Martin Luther King og hvordan pan-afrikanismen bliver central for ham. Hvis King var USAs Gandhi, var X vel nu blevet USAs parallel til Patrice Lumumba. Men ikke engang et år senere ender Malcolm X’s liv meget voldsomt; han bliver den 21. februar 1965 i en alder af 39 år skudt på talerstolen ved et offentligt møde i New York. Gerningsmændene var medlemmer af Nation of Islam, der ikke kunne tilgive det de så som det ultimative forræderi, nemlig at vende Nation of Islam ryggen. I sine sidste måneder frygtede Malcolm X konstant for sit liv og prøvede at få politieskorte – men med lidet held.

Det, der gør The Autobiography of Malcolm X så interessant i et nutidsperspektiv er at det er beretningen om et sammensat menneske, der i sit korte liv gennemgår flere store forandringer og til sidst er på vej til at “finde hjem”. I vore dage er beretningen om Yahya Hassan på nogle måder en lignende historie om en tumultarisk og forbløffende rejse fra samfundets bund til en status som et menneske, mange lytter til og lader sig inspirere af.  Hermed en klar anbefaling af bogen.

(Og Nation of Islam? De findes stadig, men er efter en længere periode med et forsøg på at blive en del af mainstream-islam blevet stadig mere bizarre under Louis Farrakhans ledelse. For nogle år siden begyndte endda de at tilnærme sig Scientology og dens Dianetics-pseudovidenskab!)

(Visited 212 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Malcolm X”

Skriv et svar