Længsel og fyrværkeri

2015-08-03 22.00.28

Der er nogle musiknavne der har en lille diskografi og siden ikke lader høre fra sig mere. Svenske Jakob Hellman udsendte i 1989 sit debutalbum …och stora havet  og blev dermed inspirationskilde for bl.a. Håkan Hellström og Kent. Derefter besluttede Hellman sig for at studere kemi og det var så dét.

I Danmark udsendte århusianske Sorten Muld en EP og i 1997 albummet Mark II med deres smukke, overrumplende og meget roste bud på en nyfortolkning af gamle danske folkeviser med en blanding af traditionelle og elektroniske instrumenter. På denne måde var de en slags pendant til de svenske Hedningarna. Mark II fik en dansk Grammy for årets techno-udgivelse (!) og for årets producer, solgte 40.000 eksemplarer og blev i USA kåret som en af årets 100 vigtigste udgivelser. I 2000 kom opfølgeren III og i 2002 kom et selvudgivet album, Jord Luft Ild Vand, som egentlig var musik til et landsstævne i DGI og er ekstra svært at opdrive.

Derefter blev der stille om Sorten Muld, og to af gruppens hovedkræfter – Ulla Bendixen og hendes mand Martin Ottesen – fik almindeligt lønarbejde uden for musikkens verden. For få år siden blev bandet imidlertid gendannet, og i går aftes kunne man opleve dem i Aalborg for første gang i mange år. Anledningen var The Tall Ships Race, og her var de sammen med en række andre folk-navne blevet placeret i Roots-teltet. Samtidig spillede TV-2 et stykke væk og trak en stor skare til.

Limfjordsbroen skulle lukkes på grund af et stort fyrværkeri sidst på aftenen, og jeg nåede med nød og næppe som den sidste passager den sidste bus over broen. Det var jeg glad for.

Sorten Muld gav en overbevisende og smuk koncert i et telt der efterhånden blev helt fyldt, og også med en del unge mennesker der næppe kan have været født, da Mark II blev udsendt. Nogle gange fremstår Sorten Muld “bare” som et solidt folk-rock-ensemble med ganske mange virtuose multiinstrumentalister og guitarsoloer på udvalgte steder, men den elektroniske vinkel i mange af numrene er stadig et originalt og spændende bidrag. Her mange år senere er bandets Virus-synthesizer og sampler med 16 MB hukommelse (og spændt på en spånplade) også blevet old school, omend selvfølgelig ikke på samme måde som drejeliren, nøgleharpen eller sækkepiben, som man også hører meget til undervejs. Ulla Bendixen (endnu en sangerinde i bare fødder!) har stadig en smuk og kraftfuld vokal, som dog af gode grunde ikke er så piget og luftig som i 1990’erne.

Koncerten sluttede med gruppens eneste egentlige hit, “Bonden og elverpigen”, der er en flere hundrede år gammel dansk soul-ballade om den store og umulige længsel.

Efter koncerten var der så det store fyrværkeri, der fyldte hele Limfjordsbroen og en stor del af himlen over Aalborg/Nørresundbys midtby , men det virkede for mig nærmest som et antiklimaks. Bagefter var der kun tilbage at vente på at Limfjordsbroen igen ville blive åbnet for trafik, så jeg kunne gå den korte tur hjem.