Der mangler en plade i loftet

Her er en lille video, der bliver delt på nettet for tiden. Den giver os historien om et loft, hvor vi opdager at der mangler én loftsplade – og om hvordan vi kommer til at fokusere på at pladen mangler.

Ophavsmanden Dennis Prager er en amerikansk skribent og radiovært, der befinder sig et stykke ude på højrefløjen i USA. Budskabet i denne lille video kan selvfølgelig nemt føres i marken for at sige at man ikke skal brokke sig over det, man ikke har – at den arbejdsløse f.eks. ikke skal være utilfreds med at hun ikke kan få dagpenge længere, hvis hun stadig er sund og rask og solen skinner.

Men der er uanset eventuelle politiske motiver noget fundamentalt psykologisk rigtigt i Pragers observation af at vi mennesker har en tendens til at “visualisere uhensigtsmæssigt”: vi kommer til at fokusere på det, der ikke er til stede og ikke se, det der faktisk er. Hans eksempel med de mangler, man ser hos en potentiel partner, er  godt.

På denne måde er han helt i samklang med de stoiske filosoffer og deres ideer. Og ideen om at fokusere på den ene lille ting, der mangler, kan også bruges på en måde, Prager måske ikke ville sympatisere med. Der er nemlig ganske mange politikere i USA såvel som andetstedes, der fokuserer på alt det, bestemte grupper i befolkningen ikke er – f.eks. ser de på mennesker, der er arbejdsløse, som først og fremmest defineret af deres manglende arbejde i stedet for at se dem som hele mennesker.

(Visited 48 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar