Godt tilpas eller meningsfyldt?

landskamp

Under min sommerferie i USA tog vi i familien på en udflugt til Providence, der er en by på størrelse med Aalborg. På hjemvejen skulle vi hentes ved busstoppestedet lidt ud på aftenen, fordi offentlig transport i USA mildt sagt er mangelfuld og ikke ville kunne få os helt tilbage til hvor vi boede. Derfor havde jeg aftenen inden bestilt en taxi til at hente os. Den kom bare ikke,  jeg blev sur og blev bestemt ikke gladere efter en absurd telefonsamtale med taxifirmaet, der fortalte mig at de ikke fik den slags at vide og at vi skulle vente en time. Ti minutter senere kom der så en taxi  – nogen havde åbenbart kontaktet en chauffør alligevel dagen før, men ingen i taxifirmaet vidste hvad hinanden gjorde.

Vi steg ind i bilen. Chaufføren spurgte hvor vi kom fra.

– Danmark? Det er jo dét land, som alle undersøgelserne siger er det lykkeligste land at bo i, sagde hun.

Jeg var mildt sagt i dårligt humør, så jeg vrissede noget med at det måske bare var det mest selvtilfredse land, vi kom fra. Til sidst tøede jeg op og trådte ud af min egen surhed, og da turen sluttede var stemningen i bilen en helt anden. Formodentlig var min egen utilfredshed ikke en dybereliggende følelse men en “plat utilfredshed”, der nemt kunne afhjælpes.

Der er en rigtig interessant artikel i The Atlantic om dette at være lykkelig. Forskere har undersøgt to forskellige indstillinger. Nogle mennesker er lykkelige i den forstand at de føler sig “godt tilpas”, andre mennesker er lykkelige i den forstand at de finder mening i tilværelsen og bidrager til nogen og noget uden for sig selv. Som artiklens forfatter skriver:

Being happy is about feeling good. Meaning is derived from contributing to others or to society in a bigger way.

Det kan sagtens være at man i et væsentligt omfang finder mening i det man laver, men ikke er så godt tilpas. Hvis man f.eks. er en engageret og kompetent klimaforsker men ikke kan få politikere til at lytte til advarslerne om den menneskeskabte påvirkning af klodens klima, bliver man ikke godt tilpas af at møde disse skuffelser. For nylig har jeg da også læst en artikel om depression blandt klimaforskere.

Omvendt kan man være godt tilpas uden at finde mening i tilværelsen. Det platte eksempel er den tilpashedsfornemmelse, man kan få efter et godt måltid mad og et par glas øl. Et andet eksempel er den tilpashedsfornemmelse, man kan få ved at købe nyt tøj til sig selv.

De to former for lykke kan betragtes som en selvisk “tagen imod” kontra en uselvisk “given til andre”. De udelukker selvfølgelig ikke hinanden; mange mennesker oplever begge former for tilfredshed, men det interessante er hvilken form for lykke man primært oplever og hvordan den påvirker hele ens liv. I filosofi taler man om hedonia og eudaimonia. Sagt lidt plat er det forskellen mellem “fuld” og “meningsfuld”. Mindre plat er det, som Ib Ravn udtrykker det på sin blog,  forskellen mellem “høj lykke” og “dyb lykke”.

Undersøgelsen nævnt i The Atlantic er en undersøgelse foretaget af Barbara Frederickson fra University of North Carolina-Chapel Hill og Steve Cole fra UCLA og involverede 80 forsøgspersoner. Den var en kombination af spørgeskemaundersøgelser, der skulle afdække forsøgspersonernes “lykkeniveau”, og målinger af deres immunsystem.

Hvis man ofte bliver udsat for modgang og usikkerhed, sker der det at der dannes flere stoffer, der skal beskytte med betændelse (forstået som inflammation) og til gengæld bliver immunforsvaret mod vira svagere. Kroppen er “på vagt”, og på længere sigt er det ikke en gunstig tilstand at være i.

Ovenstående immunreaktion fandt man overraskende nok hos de deltagere i undersøgelsen, der ifølge spørgeskemaundersøgelsen var “godt tilpas”! Til gengæld så man ikke denne reaktion i immunsystemet hos dem der følte at tilværelsen var “meningsfyldt” for dem – og det gjaldt faktisk også for dem, der oplevede mening i tilværelsen, men ikke følte sig lykkelige. Set på denne måde er eudaimonia, den “dybe”, men ikke så entydige form for meningsbestemt lykke, bedre end den “overfladiske” hedonia.

Og nu er det jeg spekulerer på, i hvilken forstand Danmark egentlig er et lykkeligt land. Er vi et hedonisk land eller et eudaimonisk land? Jeg er nogle gange bange for at det mest handler om at føle sig “godt tilpas” og at det er denne tilstand, mange politikere og mange medier først og fremmest lover os.  Måske har det (om jeg så må sige) ingen mening at være verdens lykkeligste land?

(Visited 51 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar