Za’atari

Foto: Wikipedia.
Foto: Wikipedia.

Der bor lige nu ifølge UNHCR (FNs flygtningehøjkommissariat) 81.405 flygtninge i Za’atari-lejren i Jordan. Dette gør Za’atari til den fjerdestørste by i Jordan – og lejren blev først oprettet i 2012.  

Ved begyndelsen af borgerkrigen i Syrien var Jordans befolkningstal 5,6 millioner, dvs. helt sammenligneligt med Danmark. I Danmark er der i perioden fra 1956 til 2014 der givet ophold til i alt 142.450 personer som flygtninge.

Herunder er en lille amerikansk dokumentarfilm om Za’atari. Brug 12 minutter af din tid på at se den. De første par minutter med de fem rolige forældreløse børn gjorde et særlig dybt indtryk på mig.

Indbyggertallet angivet i filmen er 120.000; dette skyldes at Za’atari siden filmens tilblivelse er blevet delt, så en ny lejr er opstået.

Flygtningene i Za’atari vil for de flestes vedkommende gerne kunne vende tilbage til Syrien, men som situationen i Syrien ser ud nu, er det ikke sandsynligt at det vil kunne ske foreløbig.

Men hvordan vil Za’atari se ud om 10 år?  Hvordan skal Jordan kunne blive ved med at håndtere situationen?   Og nej, jeg foreslår selvfølgelig ikke at flygtningene fra Za’atari skal modtages af ét enkelt andet land. Men den nuværende situation er både uholdbar for flygtningene i Za’atari og for Jordan. Ekstra nødhjælp alene kan ikke afhjælpe den psykiske belastning det er at opholde sig på ubestemt tid i denne lejr, som det er umuligt for flygtningene at forlade. De er ikke længere en del af det samfund, de er flygtet fra, og kan heller ikke blive en del det land, de er kommet til.