Amnesty International og prostitution

safety

Der har netop været internationalt rådsmøde i Amnesty International (også kendt af forkortelsesglade medlemmer som ICM), og denne gang har der været en beslutning om prostitution, der har givet anledning til en del opmærksomhed i medierne. Ikke alt har været lige positivt, og nogle har været meget oprørte over denne beslutning. Politiken har bragt et langt interview med Trine Christensen, der er vicegeneralsekretær i dansk afdeling. Det gør hun (som altid) godt, synes jeg.

Jeg har tidligere fulgt i og taget del i diskussionerne i Amnesty International om hele spørgsmålet om prostitution, og det var dengang klart at der også har været meget tvivl i den danske afdeling om hvordan vi bør forholde os til prostitution.  Selv har jeg altid været i tvivl om hvad jeg skal mene om prostitution som sådan,

Når man følger med i diskussionerne internt i bevægelsen, som jeg i et vist omfang har kunnet, bliver det klart at der i høj grad er tale om et pragmatisk argument bag at gå ind for en legalisering. Der sker nemlig rundt om i verden mange menneskerettighedskrænkelser af  prostituerede – mod kvinder, transkønnede og mænd. I nogle tilfælde skyldes disse overgreb politimyndigheder, i andre tilfælde er menneskerettighedskrænkelserne i stedet den passivitet og straffrihed, som myndighederne udviser over for alfonser og prostitutionskunder, der begår vold mod kvinder. I alle disse tilfælde er ofrene nødt til at fortælle at de er prostituerede, hvis de skal kunne få gerningsmændene retsforfulgt. Så vil de imidlertid også dermed fortælle at de selv bryder loven – og vil da miste en væsentlig beskyttelse. Dette er det pragmatiske argument for at legalisere prostitution  – en

Dette er en væsensforskellig diskussion end den etiske diskussion af selve fænomenet prostitution. Jeg er da stadig heller ikke overbevist om at det er godt for det enkelte menneske at være prostitueret, og der er typisk en tydelig sammenhæng mellem nogle mænds holdning til prostitution og samme mænds nedværdigende behandling af kvinder generelt. Det er selvfølgelig bydende nødvendigt at blive ved med at problematisere dette og ikke at bruge holdninger til legalisering som en sovepude.

Den bedste sammenligning er vel med diskussionerne om legalisering af narkotika. Her er det interessant at bemærke at Human Rights Watch går ind for legalisering af narkotika. Dette skyldes bestemt ikke at Human Rights Watch synes at det er godt at kunne ryge sig skæv eller sniffe sig høj, men at den nuværende politik over for narkotika har været årsag til massive menneskerettighedskrænkelser. De mange uopklarede mord begået af narkokarteller og selvsammen kartellers omfattende brug af korruption i bl.a. Mexico er blot et par af eksemplerne herpå. Men også her er det desværre lykkedes medierne at misfortolke dette budskab.

(Visited 161 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar