Undervisere set på afstand

afstand

I dag var jeg sammen med Dorina Gnaur med til at holde en workshop i adjunktpædagogikum på Aalborg Universitet, og emnet var flipped classroom og brugen af podcasts i undervisning. Adjunkterne havde mange værdifulde kommentarer – og jeg havde aldrig tænkt på at det i nogle fag som f.eks. historie faktisk ikke altid er så vigtigt med en billedside. Men den store elefant i kulissen blev nævnt ved navn op til flere gange, nemlig at en af udfordringerne ved brug af podcasts bliver at opretholde kontakten til de studerende. Hvis man skærer forelæsningerne væk, bliver der færre tidspunkter hvor underviser og studerende er sammen.

I går var jeg censor på Aarhus Universitet, og her gik det igen op for mig hvordan forholdet mellem undervisere og studerende kan være, når kontakten begynder at blive sporadisk . En del eksaminander havde tydeligvis et billede af kursusholderen som værende fjern – ja, nogle af dem har måske knap nok haft et billede af hvad kursusholderen forventede. Kursusholderen kunne bagefter fortælle mig om underlige e-mails, han havde fået fra studerende, der også afslørende dette.

At det var sådan skyldes ikke at kursusholderen har gjort noget forkert eller er inkompetent eller uengageret –  men den pædagogiske model på Aarhus Universitet gør det sværere at have en regelmæssig og god kontakt til de studerende. Hvis man er en dedikeret studerende opsøger man af egen drift kursusholderen, og det bliver han/hun typisk glad for. Men de fleste studerende er ikke så dedikerede. Man ser da måske kun kursusholderen fra sin plads i auditoriet og af og til i øvelsestiden – holdene er store, og man har som studerende på f.eks. Aarhus Universitet aldrig en veldefineret arbejdsplads i form af et grupperum.

Jeg har som kursusholder på Aalborg Universitet ikke oplevet en tilsvarende afstand, og jeg tror selv at det skyldes at jeg også er projektvejleder. Ganske vist møder jeg ikke så mange studerende ad den vej, men jeg møder nogle af dem, og alle ved at jeg er vejleder. På denne måde genser jeg studerende, jeg tidligere har vejledt – og de genser mig. Kontakten mellem studerende og vejledere er mere værdifuld end man måske tror, og måske kan den være med til at mindske risikoen for at brugen af flipped classroom skaber en øget afstand mellem underviseren og de underviste. Samtidig peger dette på nødvendigheden af at kursusholdere også bruger tid på at være vejledere.