Hypomani?

72846_580676518677378_1642579912_n

Jeg læste i dag en artikel af den amerikanske psykiater John Gartner, der mener at Donald Trump og Bill Clinton begge kan udvise en adfærd, der  kaldes hypomani. Gartner skriver

This description doesn’t just match Clinton; it also sounds an awful lot like Trump. He reports, for example, “I usually sleep only four hours a night,” which by itself is usually a pretty reliable indicator of hypomania, and something he boasts about: “How can you compete against people like me if I sleep only four hours?” He claims to work seven days a week, and in a typical 18-hour day makes “over a hundred” phone calls and have “at least a dozen meetings.” “Without passion you don’t have energy, without energy you have nothing!” Trump has tweeted. Hence his taunt of Jeb Bush as “a low energy person,” by contrast. Like most hypomanics, he is distractible. “Most successful people have very short attention spans. It has a lot to do with imagination,” he once wrote. He is correct.

Ifølge Sundhedslex er hypomani

en mindre alvorlig form for mani. Mennesker, der befinder sig i en hypomanisk tilstand, føler sig euforiske, energiske og produktive og er i stand til at fortsætte deres hverdagsliv uden at miste forbindelsen til virkeligheden.

For andre udeforstående mennesker kan manio-depressive individer, der er i en hypomanisk tilstand, fremstå som mennesker, der blot er i ekstremt eller usædvanligt godt humør.

Hypomani kan dog resultere i dårlige beslutninger, der kan skade personlige relationer, karriere og rygter eller omdømme. Herudover vil hypomani ofte eskalere til alvorlig mani eller efterfølges af en omfattende depression.

Det er en voldsom påstand. Jeg har af og til hørt påstande om at navngivne danske politikere har maniske episoder, hvor de kommer med alskens bud på politiske initiativer (f.eks. nedlæggelse af et universitet), og i øvrigt udviser stor humørsyge – men det må i sagens natur være hypomaniske episoder. De er nemlig aldrig uden egentlig forbindelse til virkeligheden.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på beretninger om fremtrædende forskere, der tilsyneladende har haft et enormt drive og aldrig er helt i ro. Men samtidig har det også været forskere, der oftest ikke selv fuldfører deres mange ideer men lader deres mindre fremtrædende kolleger følge dem til dørs. Hvor mange succesrige mennesker derude er mon hypomaniske?

(Visited 257 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar