8,7 milliarder

groenthoester
En velkendt, brugt grønthøster.

I de kommende fire år skal der spares 8,7 milliarder på de gymnasiale uddannelser og på de videregående uddannelser. Den populære regering har ikke brudt nogen valgløfter. De har blot undladt at fortælle om deres hensigter. Det populære støtteparti bakker op om beslutningen. I en tradition, der griber tilbage til VC-regeringen i 2001, spiller man grupper i befolkningen og i det offentlige system ud mod hinanden ved at skære i et område, hvor der er udbredt skepsis mod regeringen, og ved at sige at nedskæringerne nu skal bruges til at styrke sundhedssektoren. I Politiken kan man læse dette:

Hos Liberal Alliance glæder man sig derimod over planen, siger uddannelsesordfører Henrik Dahl: »Det burde være en ret smal sag at finde de her besparelser. De danske universiteter er ekstremt bureaukratiske. Det vil fremme forskningen, hvis man skiller sig af med alle de folk, som forstyrrer forskningen«.

Den administrative funktion er vokset voldsomt i den danske universitetsverden, bl.a. fordi så mange aspekter af forsknings- og undervisningsaktiviteter nu skal kvantificeres og indberettes. Taxameterordningen, den bibliometriske forskningsindikator, akkrediteringsprocesserne og den voldsomme opprioritering af eksterne forskningsmidler er prominente eksempler på  krav fra centralt hold, der har krævet en masse administration,

Hvem det ellers er, der forstyrrer forskningen, ved jeg ikke. Jeg håber ikke at der er tale om bestemte forskere.

Oveni denne uges pludselige udmelding om en mulig deling af mit fakultet har jeg nu fået endnu en usikkerhed at skulle leve med. Jeg har taget konsekvensen og har tegnet en ledighedsforsikring hos Magistrenes A-Kasse som supplement til mine dagpenge.

(Visited 185 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar