Papkasser og ananas

Papkasse

Indtil 1800-tallet var ananas en meget sjælden frugt i Europa, og i 1600-tallets Storbritannien kunne én enkelt ananas koste hvad der i dag svarer til £5000. Der blev bygget tårne med kupler formet som den sjældne og fascinerende koglelignende frugt med det søde indre. I dag koster en økologisk ananas fra Costa Rica 23 kroner.

Da Berlinmuren faldt, var borgerne i DDR dybt fascinerede af bananer. Det var nemlig næsten umuligt at få den slags i østtyske butikker. I dag er der næppe mange tyskere, der bliver fascinerede af mødet med den gule frugt.

Da min datter var 6 år gammel, ville hun altid gerne have de papkasser, jeg fik hvis jeg modtog en pakke med posten. Også kuverter med store japanske tegn syntes hun var spændende. Senere blev jeg ved med at give hende de japanske kuverter jeg fik, men efterhånden var hun blevet ligeglad med dem. Til gengæld var hun blevet glad for dyre japanske tegneserier og konsolspil. Nu var papkassen bare – en papkasse.

I min sommerferie har jeg siddet med min familie i en flyvemaskine og set ned på skyerne. Vi fløj over sydspidsen af Grønland og kunne kigge ned på isbjerge og bjerge, og på et tidspunkt kiggede vi alle ud ad vinduerne. Det var interessant og spændende, men ti minutter efter sad vi igen og lavede noget andet. H.C. Andersen og Leonardo da Vinci ville have givet meget for at opleve det, vi oplevede, Det ville have forandret deres liv for altid. Men for os var det bare en lang flyvetur i et passagerfly.

I Edinburgh var min nabo en ældre tysk dame (faktisk var hun vel netop så gammel som jeg er nu, men dengang syntes jeg hun var en ældre dame), og en dag jeg gik en lille tur med hende, lånte jeg hende min Discman [det var dengang] med en cd med Goréckis 3. symfoni. Hun lyttede til musikken, mens vi gik – den slags havde hun aldrig prøvet før og hun sagde, at det gav hende en helt anderledes fornemmelse af at være ude at gå.

The Book of Life har en spændende artikel om alt det, vi nu tager for givet. De “billige” ting og de “billige” oplevelser har mistet deres skønhed, og de eneste steder hvor man stadig besynger glæden ved ting og glæden ved oplevelser er i reklamer for dyre ting og dyre oplevelser. Fascinationen af det simple og dog underfulde er væk, og kun børnene ejer den endnu – indtil markedskræfterne gør det af med den også for dem.

De stoiske filosoffer beder os genoverveje alt det, vi har og at sætte pris på det, vi faktisk har, så vi kan eje det og værdsætte det inden vi måske mister det. Det er en svær øvelse at holde op med at tage alt det vante for givet.

(Visited 170 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar