Vi taler om dem

11215513_846195798782273_6894102186646157532_n

Et meget delt billede er ovenstående billede af en side fra det engelsksprogede libanesiske dagblad The Daily Star. På samme side som beretninger om tyskernes velkomst til syriske flygtninge og om moderen til en druknet syrisk dreng kan man læse et officielt opslag fra det danske integrationsministerium, der bekendtgør at man i Danmark har vedtaget store forringelser af vilkårene for flygtninge i Danmark.

Jeg ved at mange mennesker i Danmark (og vel også nogle, der læser dette indlæg fra mig), bifalder dette initiativ og ser det som godt og nødvendigt. Mange ved forhåbentlig at jeg er dybt uenig heri.

Nogle af de bedste sider af mit land kommer frem i disse måneder med et initiativ som Venligboerne, hvor borgere i Danmark byder flygtninge velkommen med venlighed og hjælpsomhed. Der er indsamling af møbler og fødevarer, tilbud om legemuligheder for børn, lektiehjælp og spis-sammen-aftener.

Det interessante er at der ikke er tilsvarende mod-initiativer. Man kunne f.eks. forestille organiserede initiativer, hvor danskere ville opsøge asylcentre og afholde afvisningsmøder, hvor de opfordrede asylansøgere til at forlade landet og over for dem fremlagde argumenter om at flygtningene vil være til alvorlig skade for dansk kultur og økonomi. Gennem sådanne afvisningsmøder skulle flygtninge opnå den nødvendige forståelse for danskernes svære situation.

Der er flere grunde til at der ikke er kommet denne slags afvisnings-initiativer på græsrodsniveau. Et af dem er selvfølgelig at den danske regering konsekvent giver udtryk for denne bekymring, så private initiativer bliver ikke set som nødvendige. Et andet er at den negative kontakt ville fordre at man talte med de personer, der skal afvises. Hvis man gjorde det, ville man imidlertid komme til at underminere sin afstand til dem. Men i manges bevidsthed er flygtninge mennesker, man taler om eller i bedste fald taler til, ikke mennesker man taler med. De danske mediers omtale af flygtninge viser netop dét. Også den aktuelle annonce fra det danske integrationsministerium er et eksempel på denne synsvinkel – der er intet svar forventet, blot en advarsel. Når Den Anden bliver et menneske, man taler om og taler til i stedet for et menneske, man taler med, får det konsekvenser for den måde vi ser Den Anden på.

I Amnesty International er der sket et skifte inden for de seneste 10 år: vi talte tidligere om at arbejde for ofre for krænkelser af menneskerettighederne. Dengang var vores bevægelse i høj grad en bevægelse af mennesker i Europa og Nordamerika (dvs. den rige del af verden); nu er vores mål at arbejde sammen med de mennesker, der er ofre for krænkelser af menneskerettighederne. Meget ofte er de nemlig også menneskerettighedsforkæmpere. Hvis der kan ske et tilsvarende skift i flygtningedebatten fra at tale om flygtninge til at tale med flygtninge, kan meget blive anderledes.

(Visited 152 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar