Upopulær matematik (og datalogi)

Zentralblatt für Mathematik und ihre Grenzgebiete er i vore dage både en tysk baseret database over artikler fra omkring 2300 matematiske tidsskrifter og en samling af abstracts fra artiklerne herfra. I USA har man det tilsvarende Mathematical Reviews (og dets Internet-udgave MathSciNet) som American Mathematical Society (AMS) står bag. Begge databaser bruger en alment anerkendt klassifikation af de matematiske områder, en 5-cifret klassifikation i hovedkategorier, underkategorier osv. Fordi et stykke forskning kan inddrage flere områder af matematik, kan en artikel have både en primær klassifikation og en sekundær klassifikation.

AMS står derudover bag tre tidsskrifter, Proceedings of the AMS, Journal of the AMS og Transactions of the AMS. Alle tre er generelle matematiske tidsskrifter, dvs. i princippet kan enhver tilpas god matematisk forskningsartikel uanset område blive publiceret.

I 2010 undersøgte den amerikanske matematiker Joseph F. Grcar (hvis område er algoritmiske metoder i matematik) om der er forskel på hvor mange artikler der produceres inden for forskellige matematiske discipliner og hvor mange der optages i de tre AMS-tidsskrifter. Dette gjorde han ved at tage fat i Zentralblatts artikeldatabase, og resultatet blev en artikel i Notices of the AMS.

Her er først et diagram, der viser hvor store procentdele forskellige områder bidrager med inden for Zentralblatts klassifikation.

generelt

Datalogi og partielle differentialligninger fylder godt i det matematiske landskab.

Men her er så en oversigt over hvilken procentdel, de forskellige områder fylder i Proceedings of the AMS.

ams

 

Billedet er et noget andet – det er kommutativ ringteori og abstrakt harmonisk analyse, man ser mest til i Proceedings of the AMS. 

Nogle vil her sige at det ikke er så underligt; mange dataloger sender ikke artikler ind til Proceedings of the AMS (jeg har heller aldrig gjort det; måske skulle jeg prøve?) men til specialiserede tidsskrifter om matematiske emner i datalogi. Men måske er der tale om en selvforstærkende effekt – hvis de “generelle” tidsskrifter skævvrider billedet af faget, kan det ende med at påvirke den almindeligt accepterede opfattelse af hvad der er vigtigt i faget. Dette er da også Joseph F. Grcars bekymring. De generelle publikationskanaler skulle give et overblik over faget, men gør det ikke reelt.

Fra teoretisk datalogi (dvs. datalogi med væsentligt matematisk indhold) kender jeg selv til tilstræbt generelle konferencer som ICALP (International Colloquium on Automata, Languages and Programming) og andre konferencer, der af navn er generelle som STOC (Symposium on the Theory of Computation) men reelt er endt med at blive specialiserede. STOC handler nu om dage kun om algoritmeteori og kompleksitetsteori.

Nogle gange er jeg alvorligt i tvivl om de generelle publikationskanalers berettigelse. Til de generelle konferencer i datalogi er der således kun en lille håndfuld tilhørere, der reelt er interesserede i det bidrag, man kommer med – men samtidig er det ofte de generelle konferencer, der har suverænt mest prestige. I matematik er det bestemt også tilfældet at de tre AMS-tidsskrifter har høj prestige.  Bulletin of the AMS havde i 2014 en impact-faktor på 2,107. Når man får en artikel publiceret i et prestigefyldt generelt tidsskrift, signalerer det at man har “vundet” både over kolleger fra sit eget forskningsområde og over kolleger fra andre områder. Men er det egentlig dét adfærdsmønster, vi gerne vil have, nemlig en konkurrence mellem underdisciplinerne i faget?

(Visited 170 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar