Velkommen til provinsen?

udflytning_statsligeansatte_huge
Grafik: DR

I denne uge er der en del diskussion af regeringens beslutning om udflytning af statslige arbejdspladser. Mange fokuserer på hvordan udflytningen vil påvirke de ansatte, og det kan da også være et problem, hvis man har en ægtefælle eller samlever med arbejde og måske endda børn. På denne måde bliver beslutningen præsenteret først og fremmest som en modsætning mellem hovedstaden og provinsen. Fra mit eget ståsted nord for Limfjorden kan det være fristende at godte sig, men man skal også passe på ikke at lade sig fange ind af denne synsvinkel.

Det er nemlig mere problematisk at nogle faglige miljøer nu bliver opsplittet. Fra min egen arbejdsplads, nemlig Aalborg Universitet, ved jeg hvor kompliceret det kan være at have afdelinger af samme institution i hvert sin hjørne af Danmark (Aalborg, Esbjerg og København).

Det suverænt mest kritiske er dog for mig at se at udflytningen ikke er udgiftsneutral. Der er tale om en beslutning, som regeringen tager uden at inddrage Folketinget. (I nogle tilfælde skal Folketinget dog inddrages, når det gælder institutioner som DIIS, der er oprettet ved lov.)

Af statsministeriets dokument fremgår det at regeringen har afsat 400 mio. kr. i 2016, der kan indgå i finansieringen af udgifter i forbindelse med flytningen. Udgifter fra 2017 og frem indarbejdes på finanslovsforslaget for 2017. Men udflytningen berører omkring 3900 arbejdspladser, så der er afsat lidt over 100.000 kroner pr. arbejdsplads. Dette beløb skal dække alle udgifter som en institution måtte have ved at flytte, og det er formodentlig slet ikke nok. De øvrige udgifter skal så varetages af de udflyttede institutioners budgetter.

Dette vil reelt komme til at betyde at der vil ske nedskæringer på de områder, som de udflyttede institutioner beskæftiger sig med, og om at nogle faglige miljøer vil lide under det. En del medarbejdere vil nemlig ikke flytte med.

I Information har David Rehling en interessant observation:

Hvad er det for statsinstitutioner, regeringen vil flytte ud? Enkelt sagt er det institutioner, der varetager opgaver, Venstre ikke bryder sig om eller er ligeglad med: Udlændingetilladelser, arbejdsskader, børns velfærd, social omsorg, patientsikkerhed, energibesparelser, natur- og miljøbeskyttelse, borgerklager over landbrugs og industris udnyttelse af natur, miljø og forbrugere.

Så der bliver tale om reelle nedskæringer og nedprioriteringer på kort sigt inden for disse områder.

Fra min egen virkelighed på AAU ved jeg at den fysiske afstand faktisk har betydning for mulighederne for indflydelse (dette er det strategiske argument for at Aalborg Universitet har en afdeling i København) – selv i et lille land som Danmark har det betydning, hvor tæt man sidder på de centrale myndigheder. Og de bliver ikke flyttet ud i provinsen. De statslige myndigheder, der har betydning for regeringen, skal nemlig forblive i København.