En varm, kølig aften

2015-10-06 17.14.58 2015-10-06 17.27.45 2015-10-06 17.39.33 2015-10-06 17.39.59 2015-10-06 17.53.35-1 2015-10-06 17.10.022015-10-06 18.02.48 2015-10-06 18.03.03 2015-10-06 18.12.01 2015-10-06 18.13.062015-10-06 18.30.37 2015-10-06 19.03.07 2015-10-06 19.03.19 2015-10-06 19.10.52 2015-10-06 19.10.58

Så kom dagen, hvor vi holdt Folkevandring for en ordentlig behandling af flygtninge i Aalborg. Samme dag var der tilsvarende arrangementer i Aarhus, Odense og København. Ligesom i de andre byer var vores folkevandring arrangeret af en velkomstkomité af lokale borgere, ikke af foreninger. (Nogle af os er ganske vist også med i Amnesty International og kunne bidrage med vores erfaringer fra lignende arrangementer, men folkevandringen var ikke et arrangement i Amnesty-regi, heller ikke selv om dets formål selvfølgelig er helt i tråd med Amnesty Internationals arbejde.)

Mere end 200 mennesker mødte op til vores vandring fra Gammel Torv til Kildeparken. Vi prøvede at gå langsomt, for DR Nordjylland ville gerne have et interview med os omkring kl. 17.50, og da skulle vi stadig være på vej. TV2 varslede at de ville komme og sende direkte fra Kildeparken kl. 19.32!

I Kildeparken var der taler af Maziar Etemadi, som er forfatter og i sin tid kom til Danmark som flygtning fra Iran, og af Bjarne Troelsen, der har været lektor i filosofi. Vores tredje taler, Haifaa Awad, var desværre med meget kort varsel blevet forhindret i at deltage; grunden var tragisk: en af hendes nærmeste var pludselig død.

Atallah Rachid spillede musik fra Syrien og det lokale band Captain Flowers, til lejligheden udvidet med Nikolaj Derosche, spillede egne numre på dansk og klassikeren “Hurricane” af Bob Dylan.  Og vi samlede penge ind til Dansk Flygtningehjælps arbejde for flygtningebørn.

Det er selvfølgelig svært at hamle op med det tilsvarende arrangement i København, hvor omkring 22.000 mennesker deltog; det var københavnerne, der tog det første initiativ og os, der lod os inspirere af dem. Vores eget budget var meget lille – tak til Græsrodsfonden for 3000 kr. i støtte og til 3F for tryk af plakater og løbesedler! Dette gjorde det muligt for os at holde skindet på næsen.

Og vi var ikke utilfredse! Vi nåede tilmed at give interviews til både TV2, DR og Nordjyske.

Stemningen var ovenud positiv og god, og er det ikke også sådan at 1 nordjyde svarer til 100 københavnere og at vi må klare os uden Christiansborg Slotsplads? Spøg til side: københavnerne har gjort det ovenud godt.

Kun vejret kunne have været bedre; dette var den første “rigtige” efterårsdag med kraftig blæst og grå himmel. Jeg kan bestemt ikke klandre folk for at de til sidst frøs så meget, at det efterhånden tyndede ud i forsamlingen. Til sidst var vi da også selv blevet lidt forfrosne; vi havde været nødt til at skiftes til at holde en baldakin på plads over musikere og talere i den stærke blæst. Kl. 19.25 sluttede arrangementet – lidt tidligere end planlagt, dels på grund af afbud fra den tredje taler, dels på grund af kulden. Heldigvis var TV2 stadig i parken med deres bil, så det blev alligevel til et helt kort indslag med os og med en af dem, der havde gået med os.

Efter folkevandringen ryddede vi op og talte resultatet af indsamlingen – der var kommet mere end 1700 kroner ind!

Bagefter trængte vi alle til lidt at spise, og herefter gik jeg ned til Skråen for at se om der var noget tilbage af koncerten med den amerikanske sanger og sangskriver Grant Lee Phillips. Det var der! Jeg kom ind i salen netop som han gik på scenen. Tilbage i begyndelsen af 1990’erne var han drivkraft i folk/rock-trioen Grant Lee Buffalo, der en overgang var tæt på at blive et helt stort navn. De nåede at lave fire albums, og dem holder jeg stadig meget af. Siden da har Grant Lee Phillips udsendt en række varme og velskrevne/velsungne albums i grænselandet mellem folk, country og rock.

Koncerten var en rigtig god oplevelse – en blanding af gamle sange (som jeg kender bedst) og helt nye ting. På et tidspunkt spurgte Grant Lee Phillips om der var sange, vi gerne ville høre, og jeg nævnte “Arousing Thunder”.  Netop dette nummer er nok det bedste, han har skrevet (det siger ikke så lidt). Og så sang han “Arousing Thunder”!

Efter koncerten fik jeg købt Grant Lee Phillips’ seneste album, Walking In The Green Corn, og fik også en lille snak med ham.  Det er ikke tit at man først kan stå og tale på direkte tv og tre timer senere hilse på en musiker, man har værdsat siden de unge år. (Grant Lee Phillips er 3 måneder ældre end mig.) På dén måde var det et hyggeligt punktum for en  varm, kølig aften i Aalborg.

2015-10-06 22.17.20-1