Spøgelsesbilister og stolthed

route28_traffic
Motorvej ved Pittsburgh. Foto: Tim Lawson, KDKA.

I nat skete der en tragisk ulykke på motorvej E45 i nærheden af Øster Uttrup uden fra Aalborg. Det fik mig til at tænke på dengang i 1992 hvor jeg selv var passager hos en spøgelsesbilist.

Det hele skete i USA. Jeg havde besøgt et ægtepar jeg kendte, og ved slutningen af mit besøg hvor jeg skulle videre med tog til New York, ville manden køre mig ind til banegården. Konen tog også med. Vi tog af sted i god tid fra deres hjem et stykke uden for Pittsburgh. Men til sidst var der ikke så god tid, og jeg begyndte at blive nervøs. Først da var det at det gik op for mig at manden ikke vidste præcis hvor banegården var, ikke ville indrømme det og ikke ville spørge nogen om vej. (Dette var lang tid før GPS blev almindelig i biler i USA og andetsteds.)

Til sidst ville han skyde en genvej på motorvejen i den forkerte retning. Både jeg og hans kone var helt ude af os selv. Turen som spøgelsesbilist var formodentlig kort men den føltes som en evighed. I de sekunder troede jeg faktisk at jeg skulle dø dér i USA. Heldigvis indså han omsider det forrykte i sit valg og vi slap væk og op på en frakørsel.

Til sidst nåede vi jernbanestationen, hvor jeg kunne se toget køre fra perronen. De købte en busbillet til mig så jeg kunne komme til New York, og vi tog afsked.

Hvorfor nogen kan være så bange for at tabe ansigt, at de vil gøre sig selv til spøgelsesbilister, ved jeg stadig ikke. Jeg tror selv at det er en dunkel side af en version af kønsrollerne, hvor mænd skal vise handlekraft og ikke må vise usikkerhed – koste hvad det vil. Især har jeg set den i USA, men jeg tror også at det er en indstilling, der findes andre steder.

(Visited 204 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar