De superrige

Octopus-yacht

I udviklingsmålene er det de fattigste mennesker, der peges på som dem der gør noget forkert, mens de rigeste mennesker i verden hyldes for at gøre “det rigtige”. Der er stor forargelse i nogle kredse af befolkningen over at kontanthjælpsmodtagere har et fladskærms-tv eller over at flygtninge har en smartphone.

Men uligheden i verden skyldes ikke kun fattigdom, men også rigdom. Tal fra Oxfam viser at de rigeste 1 procent af verdens befolkning til næste år vil eje mere end hele resten af verdens befolkning til sammen.

Og en statistik fra 2014 viste at de 85 rigeste mennesker i verden ejer mere end klodens 3 milliarder fattigste til sammen. Bemærk: Her er ikke tale om indkomst, men om velstand, dvs. hvad man ejer – huse, andele i virksomheder, aktier osv. Når andelen af verdens allerfattigste er aftagende, skyldes det ikke ændringer i uligheden i velstand, men derimod ændringer i indkomstforhold: de fattigste tjener lidt mere end de gjorde før.

Man kan bedst se problemerne ved at observere hvad de superrige gør. Hvorfor er det nødvendigt at bygge sig en lystyacht til 200 millioner dollars? Paul Allen fra Microsoft har sådan én.

Nogle mennesker synes ikke at dette er et problem og forsvarer næsten pr. refleks de superriges dispositioner og ret til at være superrige. Det typiske argument er at de superrige investerer deres midler i virksomheder. Men når man ser de superriges livsstil bliver det tydeligt at dette ikke er tilfældet. Lystyachter, private golfbaner, private øer osv. osv. er først og fremmest private forbrugsgoder på en skala, det er svært at fatte. Ganske vist fik nogle værftsarbejdere en stor arbejdsopgave, og ganske er der 60 mennesker ansat til at tage sig af Paul Allens lystyacht – men hvis et lystfartøj kræver en investering på over 1 milliard danske kroner er det en underlig form for rentabilitet, der ligger bag.

Når også bl.a. Lynn Forrester de Rotschild fra den stenrige Rotschild-familie råber vagt i gevær og udtaler at

Oxfam’s report is just the latest evidence that inequality has reached shocking extremes, and continues to grow. It is time for the global leaders of modern capitalism, in addition to our politicians, to work to change the system to make it more inclusive, more equitable and more sustainable.

Extreme inequality isn’t just a moral wrong. It undermines economic growth and it threatens the private sector’s bottom line.  All those gathering at Davos who want a stable and prosperous world should make tackling inequality a top priority.

er det en indikator på at det ikke kun er fattigdom, der er et problem i vore dage. Det må kunne lade sig gøre at nøjes med f.eks. en lystyacht til 100 millioner dollars.

(Visited 129 times, 1 visits today)

Flattr this!

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar