Teknologisk historieforfalskning alias En onsdag i Reykjavik

IMG_5158.JPGIMG_5160.JPGIMG_5159.JPGIMG_5162.JPGIMG_5156.JPGIMG_5161.JPG

Og så kunne NWPT begynde. Jeg tog bussen ud til Reykjaviks Universitet. Bybusserne i Reykjavik minder forbløffende meget om busserne i Aalborg, kunne jeg konstatere.

Universitetet i Reykjavik blev stiftet i 1988 og privat – det ligger i een stor bygning der ikke er mere end 5 år gammel. Der er også et statsligt universitet i Island, der blot hedder Islands Universitet. Det har jeg desværre ikke set endnu.

Konferencer og workshops er ofte en god lejlighed til at gense gamle kolleger, og denne gang var ingen undtagelse. Jeg fik hilst på Peter Mosses, der i 28 år var lektor ved Aarhus Universitet men nu er professor i Swansea i Storbritannien, hvor han oprindelig er fra. Peter har ydet en masse vigtige bidrag til forståelsen af programmeringssprogs semantik. Interessant nok har han faktisk også en indirekte forbindelse til Alan Turing – Peter var Christopher Stracheys sidste PhD-studerende, og netop Strachey var en af Turings kolleger.

Jeg skulle holde to foredrag i dag, begge om artikler jeg har sendt ind til bedømmelse til konferencer i 2016.

Mit første foredrag var for langt; jeg måtte springe flere slides over og det gik lige vel hurtigt til sidst, syntes jeg. Da jeg en halv time senere skulle holde mit andet foredrag var jeg blevet lidt bekymret for om jeg ville komme til at bruge for megen tid. Men da jeg spurgte ordstyreren (Rocco de Nicola, som jeg havde snakket med dagen forinden mens vi ventede i Københavns lufthavn) kunne han fortælle mig at jeg faktisk havde ti minutter igen. Om foredragene gik godt, ved jeg ikke. Der kom især spørgsmål til det sidste af dem, og det er vel et godt tegn.

Der var foredrag lige indtil kl. 18. Et af de sidste foredrag var med Robin Karsgaard fra Københavns Universitet. Det handlede om reversibel beregning og om at give en kategoriteoretisk model af dette at kunne køre et program “baglæns”.  Det kræver en verden hvor alle beregnbare funktioner skal have en invers. Jeg kan godt mærke at min kategoriteori er rusten, men det var nu spændende.

Efter en lang dag med foredrag er det svært at bevare koncentrationen; det var godt at slutte med en reception og at få snakket med mine gamle kolleger fra Aalborg, Luca Aceto og Anna Ingolfsdóttir, der sammen er hoveddrivkræfterne bag årets workshop. Anna har jeg faktisk kendt siden vores studietid, dvs. helt tilbage til 1983.

Bagefter tog jeg bussen ind til midtbyen og spiste frokost på det lidt cafeteriaagtige men alligevel hippe Gló. Og så var det tid til en gåtur gennem den islandske hovedstad med et besøg i en boghandel. På hylderne med islandsk musik fandt jeg det nye album med – John Grant. Det havde jeg desværre allerede.  Den amerikanske sanger bor heroppe og er åbenbart allerede blevet taget til islændingens hjerter. (Han er nu også god.)

Da jeg nåede tilbage til hotellet, ville jeg skrive dette indlæg. Men min MacBook havde for anden gang i 2015 fået samme fejl. Kablet mellem startdisken og bundkortet var defekt.

Dette indlæg er derfor skrevet delvist på min telefon, delvist i halvmørket i en lokal netcafe om torsdagen på en Windows-computer med et ubekvemt islandsk tastatur og er af den grund udtryk for teknologisk historieforfalskning.

(Visited 106 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar