Hjem igen fra Reykjavík

IMG_5183 IMG_5187

I går aftes var jeg til workshop-middag på restaurant Kolabrautin i musikhuset i Reykjavík, og dette blev min afsked med NWPT. Navnet betyder ikke colabruden, som man måske skulle tro, men kulbrødet. Jeg havnede ved et bord hvor næsten alle de andre var spansktalende deltagere fra NWPT og brugte en del tid på at forklare dem at der faktisk findes mere flere slags øl end fire og at formidle det faktum at stout faktisk ikke er det samme som pale ale. Det endte som et helt lille foredrag om overgæring, undergæring, bitterhumler og aromahumler.

Musikhuset er flot og har et overbevisende repertoire. Ved udgangen så jeg endnu et bevis på hvor meget islændingene har taget John Grant til sig – han skal give to koncerter med symfoniorkesteret inden så længe. Dem ville jeg gerne have oplevet.

I dag gik turen hjem via Oslo, og jeg benyttede ventetiden i transithallen til at købe nogle norske bøger, bl.a. Åsne Seierstads En av oss, en bog jeg længe gerne har villet læse, helst på norsk, og Karl Ove Knausgårds essaysamling Sjelens Amerika.

Her sidder jeg så hjemme igen. Min sædvanlige computer livede kortvarigt op i går, men i dag er den igen død og i morgen skal den besøge et passende værksted. Dette indlæg er skrevet på min reservecomputer.

Og NWPT? Rygtet vil vide at workshoppen næste år skal afholdes – i Aalborg.

(Visited 81 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar