Benægtelse og forandringer

global

Jeg er i gang med at læse bogen What We Think About When We Try Not To Think About Global Warming af den norske økonom og psykolog Per Espen Stoknes. Bogen, der udkom i marts i år, tager fat i hvorfor der ikke bliver gjort noget fra verdens mest magtfulde regeringer for at standse den globale opvarmning. Der er et højtråbende mindretal, der findes herhjemme men især har stor indflydelse i lande som USA, Storbritannien og Australien, som gør meget for at så tvivl om at den globale opvarmning overhovedet finder sted eller om opvarmningen overhovedet er menneskeskabt. Mindretallet består langt overvejende af bestemte grupper af politikere og erhvervsfolk, mens 97% af alle klimaforskere er enige om at den globale opvarmning er en realitet, at dens konsekvenser truer menneskeheden og er forårsaget af brugen af fossile brændstoffer. Derudover er der en anden, mindre iøjnefaldende men langt mere omfattende form for benægtelse, som de fleste af os  tager del i ved ikke at gøre noget selv.

Det rigtig interessante er at bogen tager en psykologisk vinkel på det enorme problem, som klimabenægtelsen er. Benægtelse er nemlig en af de mange forsvarsmekanismer, som Sigmund Freud identificerede. Det er ubehageligt at blive konfronteret med at man ikke er godt menneske og at det man faktisk gør – eller undlader at gøre – kan ende med at gøre skade. Man kan ikke forene dette billede af sig selv set  udefra med sit selvbillede. Her sætter benægtelsen ind, måske kombineret med en apati når man bliver konfronteret med de overvældende kendsgerninger. Jeg kender dette fra mig selv.

Kritikken af tingenes nuværende tilstand kan virke overvældende, fordi den afslører nogle fundamentale problemer i det enkelte menneskes adfærd og i hvordan det enkelte menneske, mange virksomheder og hele lande lever videre som om der ikke er en truende katastrofe. Man tager et godt miljø for givet, men det kan man ikke gøre. Og det er i konfrontationen med dette at det er alt for fristende at benægte at man gør noget galt.

Det er først når vi kommer ud over benægtelsen og begynder at tage det nødvendige ansvar, at vi kan skabe de nødvendige forandringer. Stoknes’ bog giver et positivt bud på hvordan man kan gøre dette. Forandringerne til det bedre skal komme nedefra og skal starte med os selv i en positiv ånd. Jo flere der handler for at begrænse CO2-udslippet og for at fremelske nye, bæredygtige måder at leve på, jo større pres vil det lægge på verdenssamfundet og på magthaverne. Og jo bedre vil vi kunne se os selv i øjnene.

Fra den 30. november er der COP21-klimakonference i Paris. Men vi kan ikke overlade forandringerne til magthaverne, og vi kan især ikke bare vente på at regeringerne skal vågne op og vi kan ikke lade klodens skæbne afhænge af hvad der bliver besluttet og ikke besluttet ved COP21.

(Visited 100 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

3 kommentarer til “Benægtelse og forandringer”

Skriv et svar