Undervisning skal gøre en forskel

wordle

Tidligere på semesteret blev jeg kontaktet af Altinget i forbindelse med en planlagt række debatindlæg, hvor personer med tilknytning til den danske universitetsverden skal debattere kvalitet i universitetsundervisning. Senere på måneden skal jeg deltage i et arrangement på Syddansk Universitet om samme emne. I dag er mit første af to indlæg blevet lagt op.

I kan læse mit debatindlæg hos Altinget eller herunder.

For ikke så længe siden fik jeg en mail fra en af mine gamle specialestuderende. Han havde, siden han blev kandidat, gennemført en ph.d. i udlandet og været postdoc. Siden var han blevet ansat i et lille startup-firma. Nu stod han for at skulle være far. Han skrev for at fortælle mig, at jeg havde gjort en forskel: Det var gennem min undervisning på tidlige semestre, han var blevet interesseret i teoretisk datalogi, og mine anbefalinger havde hjulpet ham ind på et udenlandsk universitets ph.d.-program. Her i udlandet havde han mødt sin nuværende hustru, moderen til deres barn, der nu meldte sin ankomst. På denne måde havde jeg haft en afgørende indflydelse på hans liv.

Jeg blev meget bevæget og ydmyg ved at læse alt dette. Det gik igen op for mig, hvilken betydning man som underviser kan have. Fra min egen tid som uddannelsessøgende kan jeg nævne flere undervisere, der gjorde en stor forskel for mig og ledte mig på sporet af de faglige interesser, der har været med til at forme mig.

Hvis man skal finde ud af, hvad kvalitet i undervisning er, er en god indikator, om man som underviser har gjort en forskel over for dem, man underviste. Læring virker, når man er blevet flyttet og ikke kan komme tilbage til den tilstand, man befandt sig i før. Det er den studerende selv, der lærer, men undervisningen skal hjælpe den studerende til at lære.

Undervisningens kvalitet består i at skabe en forskel hos den lærende. Desværre kan man også gøre en negativ forskel, så den studerende bliver forhindret i at lære. Der sidder sikkert andre studerende, der bærer nag til mig derude. Der er formodentligt studerende, der fik født en negativ attitude til et fagområde på grund af mislykket undervisning fra min side. Og der er efter alt at dømme også andre studerende, der hverken fik mere eller mindre indsigt end før af at følge min undervisning.

Her-og-nu-mål

Der er masser af måleredskaber i universitetsverdenen, der hævder at kunne måle kvalitet af forskning gennem antal af videnskabelige publikationer, hvor og hvordan de bliver publiceret osv. Om disse kvalitetsmål faktisk måler forskningens kvalitet, er ikke indlysende klart for mig. At få en artikel optaget til publicering er et her-og-nu-mål på succes. Nogle vigtige forskningsresultater viser sig først at være vigtige efterhånden.

Måleredskaberne for kvalitet af undervisning kender vi fra karakterskalaen og fra taxametersystemet, men studenterårsværk (STÅ) er næppe noget godt mål for undervisningens kvalitet. For ét har alle disse måleredskaber for forskning og undervisning til fælles: De er her-og-nu-mål, der bruges til at regulere resursetilførsler til den enkelte uddannelse og dermed til at ændre uddannelsens muligheder for at kunne fungere tilfredsstillende på længere sigt. Det korte perspektiv skaber mulighederne for det længere perspektiv, ikke omvendt.

Det er svært at måle, hvilken forskel man har gjort som underviser, og ligesom for forskningens vedkommende kan man ofte først se kvaliteten af undervisningen på længere sigt. Men hvis vi skal forstå, hvad kvalitet af undervisning er, er vi nødt til at arbejde på at udvikle en forskningsbaseret forståelse, der kan gøre det muligt for os at se de forandringer, som undervisning faktisk skaber og bør skabe. Det er ikke en model, der skal bruges til at regulere og skære med fra år til år, men til gengæld kan det blive en forklaringsmodel, der med tiden vil kunne være med til at sikre bedre undervisning, der kan gøre en forskel.

(Visited 127 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar