Tilbage til fattiggården?

historie_ast_039
Skilt ved Sct. Jørgens Gaard i Aalborg (det nuværende Huset i Hasserisgade).

Før det, man kalder velfærdssamfundet, var der fattigvæsenet og en central del af det var de såkaldte fattiggårde. For 100 år siden var der 450 fattiggårde i Danmark. Huset i Hasserisgade i Aalborg var Aalborgs gamle fattiggård. Her og på de andre fattiggårde boede samfundets fattigste – de arbejdsløse, de ugifte mødre, de psykisk syge, de hjemløse osv.. Der var hårdt arbejde og få rettigheder. De fattige måtte f.eks. ikke gifte sig, stemme til valg eller stille op til valg. Børnene på fattiggårde i byerne modtog undervisning på særlige fattigskoler i stedet for at gå i skole med andre børn.

Danmarks næststørste parti giver udtryk for at flygtninge i Danmark skal opholde sig på asylcentre indtil de en dag kan sendes tilbage det land, de flygtede fra. Flygtninge må ikke kunne arbejde, ikke lære dansk og ikke få sædvanlig opholdstilladelse, endsige kunne blive danske statsborgere. På mange måder minder disse tanker om ideerne bag fattigvæsenet, der fandtes i Danmark indtil 1933.

Her er et uddrag af et interview med Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

– Skal børnefamilier bo på disse statslige centre i 10-15-20 år, som det ifølge f.eks. Andreas Kamm […] kan tage, før forholdene i f.eks. Syrien er fredelige?

»Det ærlige svar er, at det kan man ikke udelukke.«

– Hvad tror du, det betyder for børn at skulle vokse op isoleret i et center uden mulighed for at blive en del af samfundet uden for centret?

»Hvis forholdene i centrene er gode og ordentlige, og forældrene kan se, at vi hjælper dem, så tror jeg alt andet lige, at de børn får en bedre fremtid, end hvis de voksede op i Syrien.«

– Skal børnene gå i lokale skoler?

»Det er ikke tanken. Tanken er, at der kan være uddannelsesting eller kurser, men det skal forberede dem på at rejse hjem. I dag er der mange flygtningebørn, der går i folkeskoler, så på det område vil det være en ændring.«

– Hvem skal så undervise dem?

»Udgangspunktet er, at vi finder undervisere blandt de andre flygtninge. Det er fint, hvis centrene kan sætte det i rammer, og det kan det offentlige hjælpe med, men hvis der er så mange ressourcer blandt flygtningene, kan vi lige så godt bruge dem. Hvis børnene skal blive fastholdt i en arabisk kultur, fordi de skal hjem igen – og det skal de – er det oplagt, at man gør det på den måde.«

Det ironiske er at et parti, der kritiserer flygtninge for ikke at lade sig integrere i det danske samfund, for at leve af offentlige ydelser og for at danne parallelsamfund, foreslår en løsning der vil skabe præcis dette.

Mest frygter jeg, at Venstre og Socialdemokraterne vil foreslå “moderate” udgaver af denne tankegang i den efterhånden helt accepterede strategi, der på den ene side skal lægge tilsyneladende afstand til Dansk Folkeparti og på den anden side komme Dansk Folkeparti og dets vælgere i møde.

(Visited 254 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar