Det er længe siden, Knud Larsen var her

2. juni 1951: Konference for Plenipotentiaries on the Status of Refugees and Stateless Persons afholdt i Palais des Nations i Genève. Her ses formanden Knud Larsen og til højre for ham J.P. Humphrey, der repræsenterede FNs generalsekretær. Foto: UN Audiovisual Library.
2. juni 1951: Konference for Plenipotentiaries on the Status of Refugees and Stateless Persons afholdt i Palais des Nations i Genève. Her ses formanden Knud Larsen og til højre for ham J.P. Humphrey, der repræsenterede FNs generalsekretær. Foto: UN Audiovisual Library.

Regeringen indfører nu at flygtninge ikke skal kunne blive genforenet med deres familie i de første tre år, de er i Danmark. Men det stopper ikke her.  For fremtiden skal flygtninges pas kunne blive forsynes med en påtegning om, at passet ud over hjemlandet ikke er gyldigt til hjemlandets nabolande.

Det er værd at sammenligne med arbejdet med FNs konvention om flygtninges rettigheder i 1951. Formanden hed Knud Larsen og repræsentede Danmark på et tidspunkt hvor der stadig var 1 million flygtninge i Europa efter 2. verdenskrig. Dengang vedtog kommissionen denne tekst.

The Conference,
considering that the unity of the family, the natural and fundamental group unit of society, is an essential right of the refugee, and that such unity is constantly threatened, and

noting with satisfaction that, according to the official commentary of the ad hoc Committee on Statelessness and Related Problems (E/1618, p. 40), the rights granted to a refugee are extended to members of his family,

recommends Governments to take the necessary measures for the protection of the refugee’s family especially with a view to:

  1.  Ensuring that the unity of the refugee’s family is maintained particularly in cases where the head of the family has fulfilled the necessary conditions for admission to a particular country,

  2. The protection of refugees who are minors, in particular unaccompanied children and girls, with special reference to guardianship and adoption.

For en del flygtninge har rejser til et naboland  gennem årene været deres eneste mulighed for at gense deres familie – man har kunnet mødes i nabolandet. Jeg kender til flygtninge fra Iran, der har gjort dette, og jeg ved også at nogle syriske flygtninge er taget til Tyrkiet eller Jordan med det formål at møde deres familier i flygtningelejre.

Det, regeringen nu gør, vil i praksis betyde at flygtninge bliver helt afskåret fra at se deres slægtninge i tre år, både i Danmark og andre steder, medmindre disse slægtninge har kunnet opnå asyl et andet sted end i et naboland.  Jeg kan ikke sige noget pænt om denne nye praksis fra dansk side, og som alle de andre nye tiltag vil det ikke gøre andet end at gøre en gruppe af mennesker stressede og ulykkelige. Det er et sørgeligt skred, der er sket fra Knud Larsens dage. Se også UNHCRs anbefalinger om familiens enhed. Disse anbefalinger er meget langt fra hvad den danske regering siger og gør i denne mørke tid.

Facebook- og Google-universitetet

18-Facebook-University

I dag talte jeg med to kolleger, der underviser på andre uddannelser og arbejder med uddannelsesforskning, om hvilke værktøjer de studerende bruger i projektarbejdet på AAU. Jeg har haft en fornemmelse af at de studerende i høj grad bruger de sociale medier, og her ikke mindst Facebook, når de skal kommunikere inden for en projektgruppe. Til deling af arbejdsblade og andre dokumenter bruger mange Google Docs og måske Dropbox. Mine kolleger kunne bekræfte dette ud fra en systematisk undersøgelse. Allerede i 2011 gjorde en amerikansk webside opmærksom på denne tendens.

Måske gør det ikke noget. Mange af os er tryghedsnarkomaner og foretrækker i stort omfang de arbejdsgange (herunder uvanerne forbundet med dem) og de værktøjer, vi er vant til. Selv har jeg brugt LaTeX og Emacs sammen siden 1987, og den største forandring skete vel i 2005, da jeg begyndte at bruge Subversion som versionskontrol (så nej, jeg er ikke gået over til Git). Når jeg skal tale med kolleger på andre universiteter, bruger jeg Skype som en slags konferencesystem. Det har jeg snart gjort i nogle år. Også jeg er et vanemenneske.

Men Facebook er ikke egnet til fildeling, Google Docs er elendigt til at lave dokumenter i LaTeX (omend jeg faktisk har hørt anekdoter om studerende der bruger det på den måde!) og Pinterest er en underlig måde at dele billedfiler på. Derudover er der de juridiske perspektiver forbundet med at dele indhold via en tredjepart. Og hvis f.eks. Facebook kommer til at smide mine filer væk, er det…bare ærgerligt.

Det må være på tide at vi får udviklet software-værktøjer, der kan understøtte de studerendes arbejdsprocesser i projektarbejde ordentligt og med udgangspunkt i deres behov.