At skrive er at tænke (Lær at skrive, del 2)

skrivemaskine

Flere gange på det seneste har jeg talt med mine kolleger om hvorfor studerende falder fra. Der er mange grunde, og en af dem er dårlige matematik-kundskaber. Men en anden grund har vi det med at overse: Der er studerende, der har svært ved at skrive og ikke bryder sig om at skrive. For ikke så længe siden skrev jeg om dette.

Jeg har nu fundet et andet indlæg, der stiller skarpt på forbindelsen mellem tanke og skrift i en af de erhvervsfunktioner, som rigtig mange af dem, jeg underviser, kommer til at bestride. I The Atlantic skriver den amerikanske softwareudvikler Alex Skopje om hvor vigtigt det er for en softwareudvikler at skrive:

If all the programmers I’ve worked with in my career had had good writing instructions, they would have been forced at an early age to think clearly, to communicate complex thoughts, and to combine simple ideas into compound ideas.

Alex Skopje stiller skarpt på det, han kalder for analytisk skrivning – at kunne udtrykke sig præcist, herunder at kunne argumentere præcist. Her henviser han til en artikel af Peg Tyre (også i The Atlantic) om skolen New Dorp i New York. Her havde man mange elever, der klarede sig så dårligt at de var helt ude af stand til at skrive mere end én eller to sætninger, når de skulle lave en skriftlig opgave.

En lærer ved New Dorp-skolen undersøgte hvad der især kendetegnede elever, der skrev godt.

Good essay writers, the history teacher noted, used coordinating conjunctions to link and expand on simple ideas—words like forandnorbutoryet, and so.

Og dette er rigtig interessant, for netop disse ord er det engelske sprogs modstykker til konnektiverne i udsagnslogik! Mange nyere undervisningsforløb i skrivning fokuserer på at undervise eleverne i brugen af netop sådanne ord, og dermed lærer de elever, der lærer at skrive, jo faktisk også logik.

(Visited 157 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar