Finansloven 2016

finanslovsforslag_huge

Når jeg ikke har skrevet om finanslovsforhandlingerne her, er det ikke fordi jeg er glad for indholdet af det, der i dag blev til en finanslov. Tværtimod. Den rummer en række paradokser.

  • Der er ingen tiltag til at imødegå klimaforandringerne. Tværtimod bliver der skåret her. Vi ved at klimaforandringerne vil true især lande i det globale Syd og tvinge mennesker på flugt. Men samtidig skærer man 2, 4 milliarder på u-landsbistanden.
  • Der bliver skåret 1,4 milliarder på forskning – samtidig med at man taler om vækst. Men det er netop vel forskning, der kan hjælpe os med at imødegå klimaforandringer og skabe en anderledes, bæredygtig form for samfundsudvikling.

Måske ender alting godt: De arbejdsløse beslutter sig omsider til at tage et arbejde og fattigdommen forsvinder på en eller anden måde (fattigdomsgrænsen er som bekendt afskaffet, men det er ikke sikkert at dette tiltag er nok). Klimaforandringerne ophører af sig selv, og de rige begynder at lade deres rigdom sive ned gennem systemet, sådan som tesen om nedsivningsøkonomi altid har forudsagt at den ville. Rigdommen siver endda ud til u-landene, der også bliver rigere. På de kornfede universiteter effektiviserer vi, uden at det går ud over kvaliteten af undervisning og forskning. En dag er alle glade for de visioner, som finansloven for 2016 havde for samfundsudviklingen. Der kom ikke til at ligge en regning i børneværelset, fordi de rige fik bedre vilkår og vi andre og miljøet omsider tog os sammen.

Men hvis det nu alligevel ikke ender godt, hvad gør vi så?

(Visited 209 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar