De bygninger, vi får

Kantine-mellem-web
En kantine på Københavns Universitet.

Så er mit andet indlæg i Altingets tema om kvalitet i undervisningen tilgængeligt. Det er kommet til at hedde Datalog: Auditorier skader de studerende. Overskriften er det ikke mig, der har fundet på. Jeg ville ikke selv have formuleret mig så bastant. Auditorier skader ikke de studerende, de er bare ikke befordrende for læring.

Herunder er mit indlæg med den oprindelige overskrift.


De kan jo bare sidde i kantinen

Der er et stadig større fokus på resurser og økonomiske hensyn hos ledelsen på de danske universiteter og hos uddannelses- og forskningsministeriet. Det underlige er at jeg faktisk her er enig med dem: resurser er af enorm betydning for universiteternes drift. Men her stopper min enighed, for den megen tale om resurser går hånd i hånd med nedskæringer, ikke med en anerkendelse af hvilke resurser der faktisk er behov for. Tværtimod har vi i skrivende stund en uddannelsesminister, der udtaler at han ikke “anerkender” at nedskæringer på uddannelsesområdet vil påvirke kvaliteten af læring. Dette er ministersprog for blank afvisning uden argumenter.

Men det er både af betydning, hvor mange og hvilke undervisningsresurser der er til rådighed. En sådan resurse, man ofte tager for givet, er undervisningslokalerne. Når man bygger en ny universitetsbygning, der skal bruges til undervisning, eller nyindretter en eksistererende bygning til dette formål, kommer der så godt som altid et auditorium med i bygningsplanen. Det ligger dybt i mange der færdes i universitetsverdenen – og det ligger vel også dybt i mig – at sådan skal et rigtigt universitet være indrettet. Netop dét afslører imidlertid mest noget om vores opfattelse af hvordan universitetsundervisning bør være.

Også på Aalborg Universitet, der ellers hævder at hylde problembaseret læring og projektarbejde i grupper ser vi det samme fænomen: de fleste bygninger, som AAU lader opføre eller overtager, får et auditorium. Parallelt hermed ser vi at mange uddannelser på AAU i disse år holder op med at tildele de studerende grupperum i forbindelse med deres projektarbejde. Studerende er i stedet henvist til at arbejde hjemme eller sidde i universitetets kantine eller måske på gangene. Universitetets ledelse taler nu om at vi skal finde pædagogiske modeller, der kan understøtte andre former for problembaseret læring der ligner f.eks. hvad man ser i udlandet. Denne udvikling skyldes dog ikke et ønske om pædagogisk nytænkning, men derimod huslejemodellen, hvor hvert institut skal leje bygningerne via universitetet fra staten og skal holde huslejeuniversiteterne inden for sit budget. Den økonomiske model gør at universitetet ikke har råd til at opretholde en bestemt undervisningsform, og derfor vil ledelsen ændre den.

Hvis universitetet i stedet undlod at indrette auditorier og i stedet krævede at forelæsninger skulle holdes i kantinen og på gangene, ville der lyde et ramaskrig i medierne. Men forelæsninger er stadig uanfægtede som primær undervisningsmodel på danske universiteter.

Forelæsninger kan da også noget, men der er desværre også meget de ikke kan. Dette har man vidst siden Donald Blighs grundige dokumentation heraf i klassikeren What’s The Use of Lectures fra 1972. Forelæsninger kan viderebringe bestemte slags faktuel viden, og for underviseren kan en forelæsning give en illusion af succes: Man har fuld kontrol over hvad der skal ske gennem hele forelæsningen, og alt hvad der bliver sagt til forelæsningen er (i al fald ifølge forelæseren selv) uangribeligt. Også for en administrator er auditorier gode lokaler: De gør det muligt at undervise et stort antal studerende samtidig. Men hvad angår udvikling af mere komplicerede faglige kompetencer og selvstændig refleksion er forelæsninger dårligt egnede.

Det forelæsninger ikke kan, formår andre undervisningsformer med fokus på aktiv læring til gengæld ofte. Projektarbejdets store succes som undervisningsform på AAU og RUC viser sig i at den typiske studerende engagerer sig på en helt anden måde i projektarbejdet end i den traditionelle kursusundervisning. Gennem semesteret har de studerende aldrig svært ved at finde motivationen til at lave projekt, og resultatet bliver ofte en grad af læring, der flytter de studerende på afgørende vis.

De store auditorier tilskynder til en undervisningsform ikke opmuntrer underviseren eller de studerende til aktiv læring, endsige til personlig kontakt – hverken for de lærende indbyrdes eller mellem underviser og studerende. Alligevel er der auditorier alle vegne i universitetsverdenen, og når der er vægt på at have auditorier, bliver resultatet at der lægges vægt på at undervisning er lig med forelæsninger.

Hvis det skal være muligt at forbedre kvaliteten af undervisning på universitetsniveau, er det vigtigt at sikre at resurserne kan fremme de former for undervisning, der kan fremme læring og skabe gode muligheder for personlig kontakt mellem undervisere og studerende. Hermed mener jeg både tilstrækkeligt med undervisningstimer og passende fysiske rammer.

(Visited 115 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar