En spontan cykelsti

cykelsti

Dette syn ser jeg hver dag, når jeg cykler hjem fra universitetet. I mange år krydsede cyklister (og fodgængere) hen over det lille stykke græs bag Fredrik Bajers Vej 5, hen over parkeringspladsen og derfra ud på cykelstien gennem universitetsområdet. Alternativet ville være at tage den officielle, asfalterede omvej hele vejen uden om Nykredit-bygningen og forbi boligområdet. Til sidst var der slidt en tydelig sti hen over græsset, og nogle dage var der mudret og træls. Alle tog alligevel genvejen – også jeg.

Men for få måneder siden skete der noget: Omvejen hen over plænen blev gjort officiel, og på billedet kan man se den som det lille stykke med lidt lysere fliser.

Historien viser to ting. Den ene er kontrasten mellem det systemdesign, der bliver lagt op til og hvordan brugerne (her: cyklister og fodgængere) rent faktisk bruger systemet (der her er et stisystem!). Den anden er at det faktisk er muligt at mange mennesker kan skabe forandring uden at der er én person, der foranlediger ændringen på ét veldefineret tidspunkt. Mange trafikanter har gennem årene udøvet en lille, tavs protest mod stisystemets mangler, og det har så ført til forandringer.