Arven efter Carl Schmitt

Carl Schmitt (1888-1985)
Carl Schmitt (1888-1985)

Frankrig er i undtagelsestilstand i de næste tre måneder. Den belgiske hovedstad er i det store og hele lukket. I disse måneder er det som om man også i Danmark indfører en slags undtagelsestilstand, og det vi ser for tiden er en regulær despekt for menneskerettighederne.

Undtagelsestilstanden er blevet en slags uudtalt “nødvendigt ideal”. Den tyske jurist, filosof og nazist (!) Carl Schmitt skrev i sit berømte/berygtede hovedværk Politisk teologi om undtagelsestilstanden og han er ophavsmand til den ofte citerede bemærkning at

Suveræn er den, der bestemmer over undtagelsestilstanden.

Schmitt hyldede den stærke leder, der kunne sætte sig ud over sædvanlig lov og sædvanlig retspraksis. Rettigheder gælder ikke alle – der er undtagelser. Enten i form af undtagelser for alle “som nødret” eller som en permanent undtagelse for bestemte grupper.

Vi har nu set hele undtagelsesbegrebet dukke op i Danmark i debatten om statsborgerskab, hvor det generelt (dvs. også for lovlydige borgere) er blevet stadigt sværere at blive dansk statsborger. Det er tydeligt, at flere og flere politikere ikke længere taler om rettigheder, men på privilegier som man skal gøre sig fortjent til. Og i diskussionerne om den store humanitære krise, der skyldes borgerkrigene i bl.a. Syrien,  er vi for længst hinsides det punkt, hvor politikere fra Venstre og Socialdemokraterne taler om retten til beskyttelse mod forfølgelse for de mennesker, der er drevet på flugt. Nu handler det helt tydeligt om at beskytte sig mod flygtninge og om at få dem til ikke at ville være i Danmark.

I disse dage hører vi igen hvordan Dansk Folkeparti vil have et opgør med menneskerettighederne – hvis ikke den Europæiske Menneskerettighedskonvention (som skyldes Europarådet, ikke EU) kan blive ændret så Dansk Folkeparti kan acceptere den, skal Danmark udtræde af den. Venstre har ligeledes gjort sig til talerør for en skepsis over for den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Nu siger også Socialdemokraterne det; Mette Frederiksen siger

Jeg har selv været justitsminister og var dengang og er i dag betænkelig ved, at vi eksempelvis tildeler statsborgerskab til folk, der er til fare for Danmarks sikkerhed. Der synes jeg, at konventionerne beskytter de forkerte…

Løftestangen for al denne bekymring er bestemmelserne om ret til asyl og ret til statsborgerskab, men også bestemmelserne om fængsling af udlændinge (også mindreårige) på ubestemt tid uden adgang til en dommer er udtryk for denne tendens. I virkeligheden er dette tiltag måske det mest skræmmende af alt.

Det er uhyggeligt nemt for politikerne at fiske i rørte vande. Lige nu er det asylansøgere og kriminelle udlændinge, som de ikke bryder sig om. Men menneskerettighederne gælder også for de grupper af mennesker, som “ordentlige mennesker” ikke bryder sig om, og det er i høj grad når det gælder disse “forkerte” grupper at vi kan se hvor godt menneskerettighederne har det i et land.

Lige nu er det som om sædvanlig dansk retspolitik er lagt død, er offer for en undtagelse på ubestemt tid. Jeg ved godt at jeg ofte udtrykker min bekymring her på min blog, og nu gør jeg det så igen. Når nogen udtaler at menneskerettighederne er et problem, bliver jeg meget bekymret. Og Amnesty International er enig med mig.