Verdens frelse?


I går talte vi i Akademisk råd om hvorfor studerende falder fra. Det er lige så interessant at finde ud af hvorfor man bliver hængende på studiet, fortalte min kollega Jette Holgaard.

Hvorfor studerer man? Er det fordi man vil have magt?

Jeg husker et møde for en del år siden, dengang der ikke var så mange der ville studere datalogi. En af mine kolleger kunne ikke forstå at der ikke var flere der var interesseret i faget – det gav jo adgang til jobs hvor man kunne bestemme rigtig meget.

Da jeg så hvordan unge mennesker flokkedes om Haifaa Awad efter hendes foredrag i Aalborg for nylig blev jeg mindet om at der er andre motivationer end magt: der er mange unge der gerne vil være med til at redde verden. Og der er mange der gerne vil forstå hvordan verden er sat sammen. I nogle tilfælde er det et ønske om mening (en mening med tilværelsen) snarere end blot et ønske om at få en forklaring af årsag og virkning.

Jeg var selv sådan en da jeg studerede. Jeg ville forstå og jeg ville have andre til at forstå. Og jeg ved at jeg ikke var den eneste der havde (og har) det på den måde.

Hvilke drømme er det vi slår på, når vi vil have nogen til at studere på de datalogiske uddannelser?

(Visited 101 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar