Fordi hun kan

20151127-140306-100020
Foto: Henning Bagger

På billedet her kan man se Inger Støjberg på besøg i teltlejren for asylansøgere i Thy. Hvorfor smiler hun? Mit gæt er at hun smiler,  fordi hun ved at hun kan træffe de beslutninger hun gør uden at blive modsagt. 

Asylansøgere behøver ikke at bo i teltlejre – der er ganske mange tomme huse rundt om i landet. Lejren i Thy er, så vidt jeg kan se, alene en magtdemonstration, og den blev da også evakueret under stormen “Gorm”, der hærgede natten til den 29. november. 

For mange magthavere er “handlekraft” blevet et politisk mål i sig selv – man træffer nogle beslutninger alene fordi de er mulige. I hele flygtningepolitikken er det blevet denne form for handlekraft, der er blevet normen. Det gælder først og fremmest om at vise at man er tough on foreigners. På andre politiske områder, og her tænker jeg ikke mindst på miljøområdet, er det derimod ikke handlekraft der er blevet et mål.

(Visited 133 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar